Nyt samarbejde skal sikre patienters stemme omkring deres vurdering af medicin.

DELTAG I UNDERSØGELSEN VED AT KLIKKE HER

Forskningspanelet og Drugsdisclosed.com samarbejder i en ny undersøgelse, hvor Forskningspanelets medlemmer har mulighed for at være med til at sikre patienter med kroniske sygdomme en stemme, når det kommer til vurdering af den medicin, som de tager.

69% af danske patienter føler ikke, at medicinalindustrien lytter til dem omkring deres medicin. Det viser en ny undersøgelse med 2.324 patienter udgivet af DrugsDisclosed.com, en internetside, som indeholder mere end 350.000 anmeldelser og vurderinger af medicin direkte fra patienterne.

Formålet med hjemmeside er at sikre, at patienternes stemme omkring deres medicin bliver indsamlet og hørt af medicinalindustrien og myndighederne, så forhold omkring nuværende og fremtidig medicin kan forbedres til gavn for patienterne såvel som sundhedsøkonomien.  Der er 4.3 milliarder kronikere i verden (57% af verdens befolkning ifølge WHO) og den vigtigste kilde til bedre medicin i fremtiden ligger hos de virkelige eksperter – nemlig patienterne.

Nu har Forskningspanelet indgået et samarbejde med Drugsdisclosed.com, hvor Forskningspanelets medlemmer bliver tilbudt at deltage i undersøgelsen.

“Ved at tilbyde vores medlemmer at deltage i denne undersøgelse,  hjælper vi til at patienter med kroniske sygdomme’s meninger om medicin  bliver hørt af medicinalindustrien og myndighederne. Det kan forhåbentlig forbedre forholdene omkring den nuværende og fremtidige medicin til gavn for patienterne.”, siger Henrik Vincentz, som er stifter af James Lind Care, der er organisationen bag Forskningspanelet.

Forskningspanelet samarbejder med Drugstars, der har udviklet DrugsDisclosed, for at sikre patienternes stemme bliver hørt af medicinalindustrien og forskningens verden.  Drugsdisclosed.com sørger for at indsigterne fra undersøgelsen opsamles og valideres. Derefter giver Drugsdisclosed.com,  patienter og patientforeninger en unik mulighed for gratis og hurtigt at se, hvilke erfaringer patienter, som dem selv, har med samme medicin.

Du kan også deltage i undersøgelsen
For at deltage i undersøgelsen skal du klikke på følgende link:
https://www.drugsdisclosed.com/add-your-voice?l=da

For at deltage skal du blot klikke på den røde knap og besvare de 10 spørgsmål i spørgeskemaet. Du skal vælge ét medicinalprodukt, som du derefter vurderer på baggrund af de spørgsmål, du bliver stillet. Din besvarelse er anonym og det tager kun et par minutter at udfylde.

Skrevet af
Rasmus Hjorth
Community Manager
Forskningspanelet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *