Hold dig opdateret på de nyeste medicinske nyheder

Her kan du finde et udvalg af de seneste forskningsnyheder og medicinske gennembrud. Tag et kig nedenfor for at lære mere!

 

Kæmpe nyhed for de hårdest ramte migræne-patienter: Ny medicin hos egen læge

Fra oktober vil nogle af de hårdest ramte personer med migræne kunne få en helt ny type medicin hos deres praktiserende læge, en såkaldt gepant, som er en sugetablet. Medicinen virker på samme måde som injektionerne med Aimovig og Ajovy. Eksperter og patienter glæder sig over det nye tilbud.

Vydura (rimegepant) er godkendt til akutbehandling af migræne med og uden aura hos voksne (75 mg efter behov én gang dagligt) og til forebyggende behandling af episodisk migræne hos voksne, som har mindst fire migræneanfald om måneden (75 mg hver anden dag).

Den anerkendte professor, neurolog Jes Olesen fra Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet Glostrup har været centralt involveret i at udvikle det nye præparat, da han og hans videnskabelige gruppe i 2004 i et stort forsøg viste, at et lægemiddel i form af en CGRP-antagonist var effektivt ved akut behandling af migræneanfald.

”Det er altid glædeligt med ny medicin til patienterne. Vi har nogle patienter, der har været igennem alt,” siger Faisal Mohammad Amin, der er overlæge på Dansk Hovedpinecenter, Afdeling for Hjerne – og Nervesygdomme på Rigshospitalet og formand for Dansk Hovedpine Selskab.

Link: Kæmpe nyhed for de hårdest ramte migræne-patienter: Ny medicin hos egen læge (propatienter.dk)

Afbalanceret måltid timing kan gavne kognitiv sundhed, viser undersøgelse

En ny undersøgelse viser, at opfyldelse af vores daglige energibehov gennem tre relativt ens måltider kan være den bedste måde at undgå kognitiv tilbagegang.

Mad er brændstof. Det giver os den energi, vores kroppe har brug for, for at fungere og også for at forblive sunde. Tidligere forskning har fokuseret på, hvordan kvaliteten af den energi – maden – vi indtager, kan påvirke vores helbred.

For bedre at forstå de virkninger, som energiindtag og måltidstiming har på kognition, tager en ny undersøgelse et kig på den potentielle effekt på kognitivt fald af forskellige måltidsskemaer eller tidsmæssige mønstre for energiindtag.

Resultaterne viser, at indtagelse af tre afbalancerede måltider hver er forbundet med bedre kognitiv funktion sammenlignet med andre, mindre jævnt fordelte måder at indtage sit samlede energiindtag på.

Link: Balanced meal timing may benefit cognitive health, study shows (medicalnewstoday.com)

Ældre KOL-patienter har højere risiko for depression 

Jo ældre KOL-patienter er, desto højere er risikoen for at blive behandlet for depression ved indløsning af en recept på antidepressiva eller få behandling i psykiatrien, viser et nyt, dansk studie.

’’Studiet her giver et fingerpeg om, at det særligt er de ældre og komorbide (med andre sygdomme, red.) patienter, der kræver et særligt fokus på grund af den øget risiko,” siger Johanne Hermann Karlsen, der er reservelæge på Lungemedicinsk Afdeling på Aalborgs Universitetshospital og førsteforfatter på studiet.

Studiet, der bliver præsenteret på årets kongres for lungelæger, ERS, har undersøgt, hvilke patientkarakteristika, der giver en øget eller mindsket risiko for KOL-patienter at udvikle depression efter indlæggelse.

“Det er det vigtigt, at vi i højere grad er opmærksomme på det psykiske aspekt ved de ældre patienter, mænd og patienter med flere komorbiditeter både på ambulatorierne og i almen praksis,” siger hun og fortsætter: ’’Det kan være, at patientgruppen, der modtager ICS behandlingen eksempelvis har en anden risikoprofil, da de hovedsageligt blev inkluderet i 90’erne, hvor der ikke var mange andre KOL-behandlinger.”

Link: Ældre KOL-patienter har højere risiko for depression (propatienter.dk)

Lavt stofskifte er en genetisk betinget risikofaktor for hjerte-kar-sygdom 

Danske forskere står bag det hidtil største genetiske studie af sammenhængen mellem lavt stofskifte (hypothyroidisme) og såkaldte aterosklerotiske hjerte-kar-sygdomme, som bunder i åreforkalkning.

Det tager udgangspunkt i en teori fra 2017 om, at et forhøjet antal tilfælde af hjerte-kar-sygdomme hos patienter med lavt stofskifte ikke er knyttet til de traditionelle risikofaktorer. Forskerne benyttede også en metode kaldet Mendelsk randomisering, som efterligner lodtrækningsforsøg og gør det muligt at sammenligne to store grupper, der kun adskiller sig på ét bestemt område.

På baggrund af studiets resultater foreslår Søren Rand fra Laboratoriet for Molekylær Kardiologi på Rigshospitalets Hjertecenter, at man er opmærksom på, at patienter med lavt stofskifte kan have andre risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme end dem, man traditionelt opererer med.

”Kan man bevise i større studier, at åreforkalkning er et produkt af sygdommen uafhængigt af andre risikofaktorer, så berettiges en øget klinisk opmærksomhed mht. til observation og behandling af åreforkalkning til disse patienter,” Søren Rand

Link: Lavt stofskifte er en genetisk betinget risikofaktor for hjerte-kar-sygdom (propatienter.dk)

Skrevet af Nadin Chahrour