Forskningspanelet byder to nye kollegaer velkommen!

Forskningspanelet har fokus på at sørge for den bedste rådgivning til vores medlemmer. Vi har derfor udvidet vores hold med to nye kollegaer – forskningssygeplejerske Ida-Maria og forskningsassistent Nadin. De ser begge to frem til at sikre, at alle vores medlemmer bliver guidet trygt igennem deltagelse i klinisk forskning.

I Forskningspanelet har vi udvidet vores hold af forskningssygeplejersker og forskningsassistenter med to nye kollegaer. Tilføjelsen af henholdsvis Ida-Maria og Nadin vil hjælpe med at skabe bedre rådgivning og trygge rammer for vores medlemmer.

I Forskningspanelet er vi rigtig glade for at kunne tilføje både Ida-Maria og Nadin til vores hold. Ida-Maria vil kunne give hvert medlem, hun taler med, en god oplevelse. Ida-Maria har flere års erfaring som sygeplejerske, og kan bruge sin erfaring til at skabe en tryg og behagelig oplevelse for alle vores medlemmer” siger Rasmus Hjorth, Kommunikationschef  i James Lind Care, organisationen der driver Forskningspanelet.

Sygeplejerske med hjerte for omsorg og respekt

Ida-Maria er Forskningspanelets nye forskningssygeplejerske. Hun er 49 år, og har arbejdet som sygeplejerske i 19 år.  Siden 2008 har hun arbejdet med patientkontakt, og via sin baggrund med to forskellige uddannelser, har hun en bred og nuanceret tilgang til patientkontakt og patientkommunikation. Ida-Maria er derfor dybt kvalificeret til at guide, kommunikere og vejlede Forskningspanelets medlemmer.

Inden Ida-Maria besluttede sig for at blive sygeplejerske,  arbejdede hun i det private erhvervsliv i en årrække i både ind og udland og siden 2015 har hun arbejdet som forskningssygeplejerske.

Ida-Maria bestræber sig efter at tillære sig ny viden og udvikle hendes kompetencer. En af hendes største styrker, er hendes mange års erfaring inden for lunge- og hjertekarsygdomme.

’’Patientkontakten er noget som jeg er rigtig glad for at arbejde med og bidrage til. For mig handler det altid om omsorg og respekt. Det er vigtige elementer, jeg bestræber mig efter at efterleve i mine dialoger med patienterne’’ fortæller Ida-Maria og fortsætter,

’’Jeg kunne bedre se mig selv i en rolle som sygeplejerske i forhold til mine kerneværdier og det jeg står for. Jeg har nydt hvert et minut af hele min lærings- og udviklingsproces som sygeplejerske, og jeg har elsket mit arbejde med mennesker lige siden.’’

Ida-Maria ser frem til at arbejde sammen og sparre med hendes nye team af forskningssygeplejersker. Hun er glad for, at de er et netværk af sygeplejersker, som alle kan hjælpe hinanden med at give og yde den bedste hjælp til vores medlemmer. Hun ser også frem til at lære nye tilgangsmåder og kommunikationskanaler til patienter, og implementere sit eget præg og person i hendes arbejde med patientkommunikation.

Motiveret og passioneret forskningsassistent

Forskningspanelets nye forskningsassistent Nadin Chahrour læser til dagligt Innovation og Entrepreneurship på Copenhagen Business Academy. Hun har en baggrund som serviceøkonom, og har derfor en masse erfaring inden for service med særligt fokus på medlemsoplevelser og kommunikation.

’’Jeg har en stor motivation og passion for at kommunikere med mennesker og sikre mig, at de får den hjælp, de beder om. Jeg ser meget frem til at kunne bidrage med at skrive artikler fra vores medlemmers perspektiver og give dem muligheden for at føle sig både hørt og værdsat.’’

Nadin vil blandt andet bidrage med at udvikle artikler og nyhedsbreve, som har til formål at engagere og informere vores medlemmer. Derudover vil hun også sikre, at Forskningspanelets hjemmeside er opdateret, samt svare på henvendelser på både Forskningspanelets facebookside og E-mail: info@forskningspanelet.dk .

Som forskningsassistent for Forskningspanelet, vil Nadin også indgå i et fællesskab med de andre europæiske forskningsassistenter, der er tilknyttet hovedorganisationen James Lind Care. Alle forskningsassistenterne arbejder med at informere og formilde om forskning til patienter. Nadin vil her indgå et tæt samarbejde for at sikre at den rette rådgivning til vores medlemmer.

’’Jeg trives enormt godt i diverse teams, og jeg ser frem til at arbejde sammen med alle de forskellige nationaliteter. Det bliver utroligt spændende at skulle sparre og udvikle løsninger med de andre forskningsassistenter. Det er altid interessant at høre hvordan andre tackler de samme arbejdsopgaver man selv har. Jeg er sikker på det vil bringe rigtig meget refleksion med sig, og være et utroligt inspirerende samt lærerigt miljø for mig’’

De to nye kollegaer Ida-Maria og Nadin, er begge to klædt godt på til at sikre, at alle medlemmer får en god medlemsoplevelse.

Skrevet af Nadin Chahrour

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *