Forskningen gavner også mig: Der var tid til mig

Claus Kryger var ikke i tvivl, da han så Forskningspanelets annonce på Facebook. Han ville også deltage i forskningen og bidrage til fremtiden, samtidig med at han selv kunne få det bedre. Hans forventninger er blevet indfriet, og han anbefaler det varmt til andre at gøre det samme.

Af Lene Voller

En sommerdag i 2022 så Claus Kryger en annonce på Facebook. Den tiltalte ham, fordi han kunne genkende sig selv i de skrevne ord. ”Jeg vidste, at jeg havde en form for hjertesvigt, og alle symptomerne, som annoncen beskrev, passede på mig,” siger Claus Kryger.

Fra interesse til aktiv deltagelse

Han fortæller, hvordan det er en følelse af både at bidrage til fremtiden, men også muligheden for selv at kunne få det bedre, der gjorde, at han trykkede sig videre i annoncen og svarede på Forskningspanelets spørgeskema. På den måde kom han videre til en samtale med en sygeplejerske.

Han vidste ikke dengang, hvad Forskningspanelet var, men fandt hurtigt ud af, at det er en form for patientorganisation, som hjælper forskningsafdelinger i en stor del af Europa med at finde egnede forskningspatienter til kliniske forskningsstudier, hvor der typisk testes ny medicin.

Kendte godt diagnosen

Claus Kryger vidste allerede inden sin deltagelse i hjertesvigtstudiet, at han havde hjertesvigt med bevaret pumpefunktion. Han blev fulgt på et ambulatorie hvert andet år, men da han kom med i studiet, så han pludselig en helt anden side af det danske sundhedsvæsen.

Der var jo pludselig tid til mig,” siger han og fortæller, hvordan forskningssygeplejerskerne på Sjællands Universitetshospital i Roskilde hele vejen igennem har taget godt imod ham og været søde, rare og kompetente.

De er selvfølgelig også søde og rare andre steder, men jeg har oplevet, at der var mere tid til mig, da jeg kom med i forskningsstudiet,” fortæller han og fortsætter: ”Det er jo også dejligt, at der pludselig er mange flere øjne, som kigger på en. Det er betryggende” siger han og smiler.

Stort fokus på bivirkninger

En del af kliniske studier er blandt andet at teste for bivirkninger. Det oplevede Claus Kryger selv, da han pludselig fik udslæt i ansigtet. Han tillagde det ikke noget særligt, men det gjorde forskningsafdelingen, som straks stoppede med at give ham medicinen, som de testede.

Det er jo yderst betryggende, at de agerer så professionelt,” siger Claus Kryger og fortæller om, hvordan han fortsat er med i studiet. ”De går absolut ikke på kompromis med sikkerheden og ens velbefindende, når man deltager” fortæller han.

For Claus Kryger er det en fornøjelse at deltage, og han gør det gerne igen. ”Jeg kan kun anbefale andre at tilmelde sig Forskningspanelet og melde sig til forskningen. Hvis vi ikke gør noget, så kommer vi jo ingen vegne” slutter han med et stort smil.

Hvis du gerne vil være en del af et voksende patientfællesskab og finde ud af mere om de seneste forsøg, så tilmeld dig her: Tilmelding Forskningspanelet – Forskningspanelet
Du kan også se vores aktuelle forskningsprojekter her: Aktuelle forskningsprojekter – Forskningspanelet

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *