Efter at have oplevet flere aborter – både hendes egne og i sin familie, samt at miste sin far til sygdom, fik Vibeke nok. Nu ville hun i stedet gå forrest, og være med til at skabe den forskning, som hun har oplevet mangler, for at skabe en bedre behandling.
Derfor blev hun medlem af Forskningspanelet.
Vibeke Ørts på 51 år fra Horsens har oplevet mere end de fleste, når at opleve igennem deres liv når det kommer til sygdom. Hun har både mærket det på egen krop og i familien.
Hendes kamp begyndte tidligt i hendes liv, tilbage til dengang, hvor hun var gravid.
”Jeg har i alt aborteret 3 gange. Det er desværre noget, vi har i min familie, hvor vi har aborteret en del gange. ”
Vibekes søster havde ligeså oplevet at abortere. Men hverken Vibeke eller søsteren gav op, selvom forskningen ikke umiddelbart kunne give noget svar på aborterne.
Derfor meldte søsteren sig til et forskningsstudie, hvor en ny behandling blev testet. Her lykkedes det søsteren at gennemføre graviditeten, og føde en datter. Og Vibeke mener, at deres erfaringer havde afgørende betydning for, at de deltog i forskning.
”Jeg tror, at det er meget dét, som gør det. Når man selv har været ude for noget skidt, som at abortere eller andet, så vil man gerne hjælpe andre, så de ikke oplever det samme.”
Mistet far pga. sygdom
Vibeke deltager nu i et forskningsstudie, der har til formål at udvikle ny og bedre medicin for diabetikere med utætte nyre. En sygdom, som Vibeke uheldigvis også har stiftet bekendtskab med tidligere i hendes liv.
Hun har selv type-2 diabetes, men sygdommen har også tidligere ramt hendes far hårdt.
”Min far led også af diabetes og han fik kræft i nyrerne. I sidste ende døde han af KOL, og jeg tror, at alt det ændrer ens perspektiv. Hvis der er nogen, som kan undgå at få utætte nyre, så vil jeg gerne hjælpe ved at stille op til forskning.”
Derfor har Vibeke heller ingen tvivl om, hvad hun skal svare, når folk spørger hvorfor hun er medlem af Forskningspanelet, og deltager i klinisk forskning.
”Jeg har jo nogle af mine bekendte, som kommer op og siger: Hvordan tør du tage sådan en tablet, du kender jo ikke bivirkningerne”. Men der har jeg det bare sådan, at hvis vi alle sammen har den indstilling, så bliver der jo ikke forsket i noget nyt medicin.”
Med til at udvikle bedre medicin for mine niecer
For Vibeke står det også klart, hvad hun håber hendes deltagelse kan bringe med sig.
” Jeg synes, det er vigtigt at gøre noget for andre end bare for sig selv hele tiden. Hvis nu min niece eller nevø nu skulle lide af utætte nyre, så er det en rar tanke, jeg har været med til at udvikle noget bedre medicin til dem.”
Skrevet af
Rasmus Hjorth
Community Manager Forskningspanelet