Udviklingen af ny og bedre medicin bliver ofte forsinket og bremset. Men mange patienter ved ikke, at de holder nøglen til at speede processen op. Men det ved Marie Kristiansen. Derfor har hun valgt at blive medlem af Forskningspanelet.
Der er ikke mange patienter, som kender til klinisk forskning. Og endnu færre ved, at der er et stort behov for deltagere i klinisk forskning. Manglen på deltagere betyder, at udviklingen af ny og bedre medicin bliver forsinket, og i værste tilfælde stoppet.
Marie Kristiansen på 72 år kender til problematikken. Hun har arbejdet i det danske sundhedsvæsen i over 40 år, og hun har mange gange oplevet udfordringer med at finde deltagere til klinisk forskning.
”Jeg har arbejdet på Rigshospitalet, hvor jeg var forskningssygeplejerske på mave- og tarmafdelingen, hvor vi beskæftigede os med klinisk forskning. Her oplevede vi ofte problemer med at få frivillige patienter til at deltage i klinisk forskning.”
Medlem pga. erfaring
Faktisk har Maries erfaring betydet, at hun som 72 årig, nu har meldt sig ind i Forskningspanelet. Hun har selv type 2 diabetes , og vil gerne gøre en forskel.
”Jeg er medlem af Forskningspanelet, fordi jeg har arbejdet inden for sundhedsvæsnet, og jeg ved, at nogen skal være med i forsøg før der sker en udvikling af ny og bedre medicin. Jeg har været i det danske sundhedsvæsen i over 40 år, og ved, det kræver en aktiv indsats for patienter, hvis der skal ske en udvikling indenfor behandling af sygdomme.”
For Marie handler det ikke om at få noget personligt ud af medlemsskabet. I stedet håber hun, at hun kan være med til at hjælpe andre.
” Jeg ved ikke om jeg kan få noget ud af at være medlem af Forskningspanelet. Men, måske kan nogle andre personer efter mig, få noget ud af det. Det er derfor, jeg deltager i forskning og er medlem. Jeg håber at kunne hjælpe fremtidige patienter.”
Skrevet af
Rasmus Hjorth
Community Manager Forskningspanelet