Hvorfor er du medlem af Forskningspanelet?

Her kan du møde 3 af vores medlemmer, som fortæller om, hvorfor de er medlemmer, hvad de får ud af være medlem og hvorfor andre skal melde sig ind i Forskningspanelet.

Finn Geertsen, 70 år og fra Hvidovre.

Hvorfor blev du medlem af Forskningspanelet?

”Jeg blev medlem af Forskningspanelet, fordi jeg gerne være med til at udvikle ny medicin imod diabetes. Jeg har selv type2 diabetes, og det har jeg haft i mere end 12 år.”

Hvad håber du på at få ud af at være medlem?

”Det eneste, som jeg håber at kunne få ud af mit medlemskab er, at jeg kan være til at hjælpe til udviklingen af bedre medicin og udbrede kendskabet til ny medicin”

Ville du anbefale andre at blive medlem i Forskningspanelet?

”Jeg ville fortælle dem, at jeg selv har deltaget i processen for at udvikle ny medicin, og det kan jeg kun anbefale, fordi det var let og jeg fik en god behandling.”

 

Ayaba Rosenback 40 år og fra Hvidovre

Hvorfor blev du medlem af Forskningspanelet?

”Jeg er medlem, fordi jeg gerne vil bidrage til, at forskningen bliver bedre, og medicinen gør mere gavn for os alle i samfundet. Og så kan jeg samtidig få en større indsigt i mit eget helbred og sygdom.”

Hvad håber du at få ud af at være med i Forskningspanelet?

”Jeg håber, man kan nå frem til en bedre behandling af diabetes. Jeg har diabetes type 2, og det har jeg i hvert fald haft i 8 år. Jeg synes, forskningen gerne må bidrage til at give større indsigt i, hvordan vi skaber bedre behandlinger for fremtidige generationer.

.Ville du anbefale andre at blive medlem i Forskningspanelet?

”Jeg ville opfordre andre til at blive medlem, fordi man får et bedre kendskab til sin egen sygdom, og man samtidig hjælper fremtidige generationer til at blive klogere på sygdommene, så der forhåbentlig kan skabes bedre behandling for vores børn.”

 

Klaus Bech, 73 år fra Svendborg

Hvorfor blev du medlem af Forskningspanelet?

”Jeg har altid meldt mig til forsøg, og jeg nyder så meget gavn af det. Jeg har haft mange sygdomme, så jeg vil gerne give tilbage. Ved at være medlem, får jeg også et indtryk af, hvad der rør sig inden for forskningen. Derudover har jeg meldt mig til forskningsstudier, fordi det er det mest moderne og bedste medicin, man får adgang til.”

Hvad håber du på at få ud af at være med i Forskningspanelet?

”Jeg håber at kunne få del i den seneste forskning. Når jeg nu tænke på min sorasis, som blev værre for et år siden, hvor jeg blev henvist til hospitalet, som spurgte om jeg ville være med til et forsøg, og det sagde jeg med det samme ja til. Og medicinen viste sig at være ganske effektivt. Det var en god oplevelse, fordi jeg fik et produkt, som hjalp på min behandling. Men det generer mig bestemt heller ikke at deltage i noget, som ikke direkte gavner mig, men generelt gavner forskningen.”

Ville du anbefale andre at blive medlem i Forskningspanelet?

”Jeg synes, det har været meget gavnlig for mig at være medlem. Jeg er blevet klogere af det, fordi jeg skal tænke over mit eget helbred. Man risikerer ikke noget ved at deltage i de kliniske forskningsforsøg, og man får så meget ud af det selv, derfor vil jeg opfordre andre til at blive medlem.”

Skrevet af

Rasmus Hjorth

Community Manager Forskningspanelet

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *