Tilmeld

Nyt gennembrud i hjertebehandling: Halveret risiko for blodpropper

For patienter med både forsnævrede kranspulsårer og hjerteklapper har behandlingsmulighederne længe været begrænsede – og risikoen for blodpropper høj. Men et nyt dansk studie baner nu vejen for en mere effektiv og livsforbedrende behandling, der markant reducerer risikoen for komplikationer.

Kombination skaber nye muligheder

“Vi ser en halvering af risikoen for blodpropper hos patienter, der får kombineret ballonudvidelse og indsættelse af en ny hjerteklap,” fortæller overlæge Jacob Thomsen Lønborg fra Rigshospitalet, der står bag det nye studie NOTION-3.

Patienterne i studiet led af aortastenose, en alvorlig og udbredt lidelse, hvor hjerteklappen forsnævres og begrænser blodgennemstrømningen. Mange af dem havde samtidig behov for behandling af kranspulsårerne. Tidligere har læger været tilbageholdende med at udføre ballonudvidelse i denne gruppe, men de nye resultater vender op og ned på den tilgang.

Markant lavere risiko for blodpropper

Studiet dokumenterer, at patienter, som fik kombinationsbehandlingen, havde en blodpropsrisiko på kun 7 % – mod 14 % hos dem, der kun fik indsættelse af en ny hjerteklap (TAVI). Det er en bemærkelsesværdig forskel, som ifølge forskerne kan redde liv.

”Det her er både markante og overraskende resultater,” siger Jacob Thomsen Lønborg. “Vi har nu stærke data for, at kombinationsbehandlingen er både sikker og effektiv, og at den kan forbedre prognosen for en patientgruppe, som tidligere stod med få muligheder.”

En gamechanger for behandlingspraksis

Resultaterne fra NOTION-3-studiet ventes at ændre behandlingsretningslinjerne – både i Danmark og internationalt. Kombinationsbehandlingen kan blive den nye standard for patienter med kompleks hjertesygdom, hvor flere tilstande kræver samtidig behandling.

Særligt vigtigt er det, at behandlingen nu kan tilbydes med minimal risiko for alvorlige bivirkninger. Det åbner døren for, at endnu flere patienter – også ældre og sårbare – kan få gavn af den nye metode.

Fremtidens behandling – allerede i dag

Med en aldrende befolkning og stigende forekomst af hjerteklapsygdomme bliver behovet for effektive og skånsomme behandlinger kun større. Studiet fra Rigshospitalet giver håb til tusindvis af patienter og understreger, hvor langt den danske hjerteforskning er kommet.

Læs mere om studiet og de nye behandlingsmuligheder her: Nyt studie halverer antal af blodpropper i hjertet for visse patienter – Hjerteforeningen 

Det handler ikke kun om at overleve – ny behandling kan give hjertepatienter et tryggere liv

Strålebehandling redder liv – ny forskning viser vejen frem

Strålebehandling har i mange år været en vigtig del af behandlingen af brystkræft. Nu viser en ny dansk undersøgelse, at målrettet strålebehandling af bestemte lymfeknuder kan øge overlevelsen for kvinder med høj risiko for tilbagefald – uden at øge risikoen for alvorlige bivirkninger.

Et gennembrud for behandlingen

“Vi ser en signifikant forbedring i overlevelsen blandt de kvinder, der får strålebehandling af de parasternale lymfeknuder – altså lymfeknuderne langs brystbenet,” fortæller forskerne bag studiet fra Dansk Brystkræft Gruppe.

Undersøgelsen, som omfatter kvinder fra hele landet, viser, at overlevelsen er 4,2 % højere i denne gruppe. Det kan få stor betydning for behandlingsstrategien for kvinder med høj risiko for tilbagefald efter brystkræftoperation.

Sikkerheden er i top med ny teknologi

En bekymring ved strålebehandling tæt på hjertet har tidligere været risikoen for hjertebivirkninger. Men ifølge forskerne er denne risiko nu minimal, takket være moderne teknologier som CT-baseret planlægning og den såkaldte ‘gating’-teknik, hvor strålerne styres, så de kun gives, når patienten trækker vejret på en bestemt måde.

”Den teknologiske udvikling betyder, at vi kan tilbyde mere præcis behandling med færre bivirkninger,” lyder det fra forskerne – en vigtig pointe, da det netop er bivirkninger, der ofte har begrænset brugen af denne behandling tidligere.

Mulig ændring af international praksis

Studiet er ikke kun vigtigt i en dansk kontekst. Det er blevet gennemført i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og forventes at få international betydning. Resultaterne kan danne grundlag for ændrede behandlingsretningslinjer i flere lande.

“Det her er et stærkt eksempel på, hvordan dansk forskning kan være med til at rykke ved den måde, vi behandler kræft på – både herhjemme og globalt,” lyder det fra projektets hovedforfattere.

En opfordring til forandring

Behandling af brystkræft har allerede gjort store fremskridt i de seneste årtier. Men denne nye undersøgelse understreger, hvor vigtigt det er, at vi løbende opdaterer behandlingsmetoderne i takt med den nyeste viden og teknologi. Når selv små ændringer kan øge overlevelsen uden at øge risikoen for bivirkninger, er der al mulig grund til at handle.

Læs mere om undersøgelsen og resultaterne her: Ny viden om strålebehandling af brystkræft

Ny strålebehandling giver brystkræftpatienter bedre overlevelse – uden flere bivirkninger

Træning som en livline ved sclerose

For mange mennesker med sclerose er hverdagen præget af træthed, nedsat mobilitet og fysiske begrænsninger. Men ny forskning viser, at målrettet træning ikke bare kan mindske symptomerne – den kan også give varige forbedringer, som gør en stor forskel i dagligdagen.

Et vigtigt gennembrud for livskvaliteten

“Vi ser, at både konditions- og styrketræning har en tydelig effekt på nogle af de mest udfordrende symptomer ved sclerose,” fortæller Laurits Taul-Madsen, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet. Han præsenterede de nye forskningsresultater på Forskningsspejlet 2024.

Ifølge Laurits Taul-Madsen reducerer konditionstræning effektivt den udmattende træthed, som mange sclerosepatienter kæmper med. Samtidig kan styrketræning forbedre gangfunktionen mærkbart – en funktionsevne, som ofte forringes i takt med sygdommens udvikling.

Et nyt træningskoncept viser vej

Et særligt interessant element i forskningen er indførelsen af såkaldte booster-sessioner – en form for vedligeholdelsestræning. Efter et intensivt 12-ugers træningsforløb viser resultaterne, at deltagerne kan bevare de positive effekter ved kun at træne hver femte uge.

”Det gør det langt mere overkommeligt at fastholde de fysiske fremskridt, man har kæmpet sig til,” siger Laurits Taul-Madsen. Konceptet giver håb om, at flere vil kunne integrere træning som en stabil del af deres sygdomshåndtering – uden at det bliver en daglig byrde.

Behov for en mere aktiv behandlingsstrategi

Forskningen understreger, at træning ikke kun bør betragtes som et supplement, men som en integreret del af behandlingen ved sclerose. Den fysiske aktivitet bidrager ikke kun til forbedrede funktionsevner – den styrker også den mentale trivsel og øger følelsen af kontrol over eget liv.

”Vi har længe vidst, at træning hjælper, men det er afgørende, at vi nu også får dokumentation for, hvordan man kan gøre effekten varig,” siger Laurits Taul-Madsen. Han håber, at den nye viden kan bruges til at udvikle træningsforløb, som tager højde for både sygdommens progression og patienternes hverdag.

En opfordring til systematisk forandring

Hvis vi vil sikre mennesker med sclerose den bedst mulige støtte, kræver det mere end gode intentioner. Der er behov for en mere struktureret tilgang, hvor sundhedspersonale, kommunale aktører og patientforeninger samarbejder om at gøre træning let tilgængelig og meningsfuld – også på lang sigt.

Forskningen viser, at mindre træning kan gøre en stor forskel, hvis den planlægges rigtigt. Det kræver dog politisk opmærksomhed, fagligt samarbejde og ikke mindst, at mennesker med sclerose får de nødvendige redskaber og rammer til at holde fast.

Se Laurits Taul-Madsens præsentation fra Forskningsspejlet 2024 her: Træning har en positiv effekt på en række scleroserelaterede symptomer | Scleroseforeningen 

Træning kan gøre en stor forskel for mennesker med sclerose – og effekten varer ved