Tilmeld

Nyt studie viser: Rutineundersøgelse kan opdage aggressiv kræft tidligt

Nyt studie kan få betydning for behandling af højrisiko prostatakræft

Et nyt fase 3-studie viser, at mere intensiv behandling før og efter operation kan udsætte den tid, der går, før højrisiko prostatakræft spreder sig til andre steder i kroppen. Studiet handler om patienter med nydiagnosticeret højrisiko prostatakræft, hvor sygdommen endnu ikke havde spredt sig til andre organer. Selvom kræften stadig var begrænset til prostata eller området omkring prostata, havde patienterne en type kræft, hvor risikoen for tilbagefald var høj.

Behandlingen kombinerer hormonrettet tabletbehandling med ADT og gives både før og efter operationen. Formålet er ikke kun at fjerne den synlige kræft ved operation, men også at ramme kræftceller, som eventuelt allerede kan være kommet videre ud i kroppen uden at kunne ses på scanninger.

Resultaterne viser, at flere patienter lever længere uden tegn på metastaser, når behandlingen intensiveres. Efter fem år var en større andel af patienterne i live uden spredning af sygdommen sammenlignet med gruppen, der ikke fik den ekstra hormonrettede behandling.

Professor og overlæge Michael Borre vurderer, at studiet kan blive praksisændrende, fordi effekten ikke kun ses i det væv, der fjernes ved operationen. Studiet viser også en effekt på metastasefri overlevelse, hvilket er et vigtigt mål for patienternes videre sygdomsforløb.

Studiet peger samtidig på, at behandlingen kan forlænge tiden, før sygdommen vender tilbage, spreder sig, eller der bliver behov for ny behandling. Det kan have stor betydning for patienter med højrisiko prostatakræft, hvor mange ellers har risiko for tilbagefald efter operation. Den mere intensive behandling er dog ikke uden ulemper. Flere patienter oplevede alvorlige bivirkninger, og flere måtte stoppe behandlingen på grund af bivirkninger. Derfor er det vigtigt, at lægerne nøje vurderer, hvilke patienter der vil have størst gavn af behandlingen.

Et vigtigt punkt i artiklen er også, at moderne scanninger i dag kan gøre det lettere at udvælge de rette patienter. Det kan betyde, at behandlingen fremover kan målrettes bedre til dem, der har størst sandsynlighed for effekt. Samlet set viser studiet et vigtigt fremskridt i behandlingen af højrisiko prostatakræft. Det giver håb om, at flere patienter kan leve længere uden spredning af sygdommen, men understreger samtidig behovet for en individuel vurdering af fordele og bivirkninger.

Læs hele artiklen her: Professor og overlæge: Nyt studie kan ændre behandlingen af højrisiko prostatakræft

Kvinders fysiske og mentale sundhed hænger tæt sammen

Et nyt dansk studie viser, at kvinder med behandlingskrævende gynækologiske lidelser har en markant højere risiko for depression.

Studiet bygger på data fra lidt over 2,2 millioner danske kvinder mellem 15 og 49 år. Resultaterne viste, at depression var mere udbredt blandt kvinder med gynækologiske lidelser, allerede flere år før de fik deres diagnose. Risikoen var særligt høj ved smertefulde og kroniske tilstande som menstruationssmerter, PCOS og endometriose.

Forskningen peger på, at lange udredningsforløb, smerter, hormonelle forandringer og manglende afklaring kan påvirke kvindernes mentale trivsel. Derfor opfordres læger til at være mere opmærksomme på både fysiske og psykiske symptomer, når kvinder søger hjælp for underlivssmerter eller uregelmæssige blødninger.
Studiet viser samtidig, at sammenhængen mellem kvindesygdomme og psykisk mistrivsel er et område, der kræver mere opmærksomhed. Ifølge forskerne bør mental trivsel tænkes tidligere ind i udredningen, så kvinder ikke står alene med både fysiske gener og psykisk belastning over længere tid.

Artiklen sætter dermed fokus på, at gynækologiske lidelser ikke kun påvirker kroppen, men også kan have stor betydning for livskvalitet og psykisk sundhed. Den understreger behovet for, at kvinder bliver mødt med større forståelse og tidligere hjælp, når de oplever symptomer, der påvirker deres hverdag.

Læs hele artiklen her: Kvinder med underlivssygdom har markant højere risiko for depression

ADHD hos kvinder

Hvorfor diagnosticeres ADHD oftes senere blandt kvinder?

I lang tid er ADHD primært blevet forbundet med hyperaktivitet hos drenge. Hos piger og kvinder kan ADHD derimod vise sig på andre måder, eller være mindre synligt for omgivelserne, og derfor bliver ADHD hos kvinder ofte bliver overset, misforstået eller først diagnosticeret sent i livet. Mange piger og kvinder lærer tidligt at skjule deres udfordringer og tilpasse sig omgivelserne, hvilket kaldes “masking”.

Masking kan få det til at se ud som om, personen fungerer fint, men det kan kræve meget energi og føre til stress, skam, angst eller udmattelse. Derfor bliver mange kvinder først opmærksomme på deres ADHD i voksenlivet, når kravene fra arbejde, familie eller hormonelle forandringer bliver større.
Artiklen understreger, at ADHD ikke kun handler om manglende opmærksomhed, men også om en anderledes måde at bruge opmærksomhed på. Den peger på behovet for mere viden, mindre skam og en bredere forståelse af, hvordan ADHD kan se ud hos kvinder. Eksperter peger på, at ADHD hos kvinder ofte forveksles med angst eller andre psykiske tilstande. Derfor er det vigtigt at forstå de forskellige måder, ADHD kan påvirke hverdagen på.

Et andet vigtigt punkt er, at ADHD ikke kun bør forstås som et problem med opmærksomhed. I stedet beskrives ADHD som en anderledes måde at bruge opmærksomhed på. Mange med ADHD kan have stærk interessebaseret opmærksomhed, kreativitet, evne til at fokusere intenst på bestemte ting og kapacitet til at tænke på mange spor samtidig. Udfordringerne opstår ofte, når samfundets krav ikke passer til den måde hjernen fungerer på. Dog er det vigtigt at påpege, at medicins behandling af ADHD ikke er nødvendigt eller rigtigt for alle. Nogle oplever stor hjælp af medicin, mens andre ikke gør. Derfor bør støtte og behandling tilpasses den enkelte person.

Læs hele artiklen på dette link: ADHD: Why do women get missed out?