At lære fremmedsprog gør det lettere at kommunikere og giver mulighed for at lære andre kulturer at kende, men det kan også fungere som træning for hjernen. Når vi taler et andet sprog, vælger hjernen de rette ord og grammatiske regler, samtidig med at den holder styr på de andre sprog, som ikke er i brug på det pågældende tidspunkt.
Hvordan påvirker flersprogethed hjernen?
Forskning viser, at hjernen kan bruge de samme neurale netværk, når vi taler forskellige sprog. Det viser hjernens store fleksibilitet og evne til at tilpasse sig forskellige opgaver.
Et studie med mere end 86.000 personer fra 27 europæiske lande viste, at flersprogethed kan være forbundet med en langsommere biologisk aldring. Andre forskningsresultater tyder på, at personer, der kan mere end ét sprog, oftere har en hjerne, der ser yngre ud end deres faktiske alder.
Det betyder dog ikke, at sprogkundskaber i sig selv bremser aldringsprocessen. Hjernens sundhed påvirkes også af faktorer som fysisk aktivitet, uddannelse, sociale relationer, kost og den generelle sundhedstilstand.
Betydningen af at bruge sproget regelmæssigt
Fordelene afhænger muligvis ikke kun af, hvor mange sprog man kan, men også af hvor ofte man bruger dem. Daglige samtaler, læsning eller arbejde på et andet sprog kan aktivere hukommelsen og opmærksomheden mere intensivt end mere sporadisk brug af sproget.
Flersprogethed kan også være en af de faktorer, der bidrager til den såkaldte kognitive reserve (hjernens evne til at bevare sin funktion på trods af aldring eller sygdom)
Kan det betale sig at lære et nyt sprog som voksen?
Man kan begynde at lære et nyt sprog i alle aldre. Man behøver ikke at blive flydende med det samme, regelmæssig indlæring af nye ord, lytning til et andet sprog eller simple samtaler er også med til at aktivere hjernen.
Den nuværende forskning viser ikke, at flersprogethed forebygger demens. Resultaterne tyder dog på, at det kan være en af flere faktorer, der understøtter hjernens fleksibilitet og evne til at tilpasse sig gennem hele livet.