Hvad er et placebo? Hvad er et nocebo?
Har du nogensinde følt kløe bare ved at tænke på lus? Eller har du nogensinde følt dig bedre bare ved at tale med en læge, før du overhovedet tog medicin? Disse er perfekte eksempler på placebo-effekten.
Placebo-effekt defineres som en effekt, der udløses af en persons tro på, at behandlingen vil hjælpe, og deres forventning om at føle sig bedre, i stedet for selve behandlingens indhold. På denne måde virker et placebo (som en sukkerpille eller en salinindsprøjtning), fordi man har positive forventninger, som fører til et positivt resultat.
Ordet stammer fra latin og betyder “jeg vil glæde” og mange undersøgelser viser, at patienter, der får placebo, ofte føler, at deres symptomer bliver bedre.
På samme måde er nocebo den mindre kendte side af sagen, – ordet stammer fra latin, og betyder; “jeg vil skade” og sker, når en negativ forventning fører til negative eller værre virkninger.
I medicin og kliniske forsøg er placeboer vigtige, fordi de ikke er en aktiv behandling, hvilket betyder, at de kan bruges til at finde ud af, om en ny medicin virker.
Forsøg opdeler ofte patienter i to grupper:
- Kontrolgruppen, der får placebo
- Behandlingsgruppen, der får den nye medicin
For at en ny medicin kan godkendes, skal behandlingsgruppen vise en signifikant forbedring eller forskel sammenlignet med placebo-gruppen. Studier har dog gang på gang vist, at patienter, der får placebo, ofte føler sig bedre sammenlignet med en gruppe, der ikke får noget. Disse effekter, vi ser med både placebo og nocebo, er ikke bare “indbildte” følelser, de er målbare neurobiologiske reaktioner.
Hvordan snyder hjernen kroppen?
To hovedfaktorer kan forklare, hvorfor placebo virker: belønningssystemet og betingning.
- Belønningssystemet fungerer ved, at vi forventer at få det bedre, hvilket får hjernen til at frigive kemikalier som dopamin, som er forbundet med glæde og belønning, og endorfiner, som er kroppens naturlige smertestillere.
- Betingning sker, når vi tidligere har følt os bedre efter at have set en læge, og derfor begynder kroppen helingsprocessen allerede, når vi træder ind i venteværelset næste gang. Det handler om hukommelse af tidligere oplevelser, hvor vi fik det bedre.
På den anden side er stressresponsen den primære årsag til nocebo-effekten. Når vi forventer noget negativt, bliver vi nervøse, og det udløser frigivelsen af cortisol, som er et stresshormon. Dette kan forårsage problemer som kvalme og smerte ved at stoppe fordøjelsen og gøre smertefornemmelser stærkere. På længere sigt kan høj cortisol føre til et svækket immunsystem, træthed og højt blodtryk.
Nocebo-effekten kan opstå på flere måder
For nogle patienter kan læsning af en liste over bivirkninger faktisk føre til, at de oplever de samme bivirkninger. Dette kaldes advarselsetikette-dilemmaet og er særligt vigtigt, når man giver patienten information om bivirkninger. Læger har et etisk ansvar for at informere patienter om mulige bivirkninger, men ved at gøre det kan de faktisk få disse bivirkninger til at opstå.
I andre tilfælde kan social smitte også forekomme. For eksempel kan vi begynde at føle os kvalme, hvis vi hører en ven klage over maveinfluenza. Dette kan også ske i en klinisk sammenhæng, hvor sundhedspersonale skal være opmærksomme på, hvordan de præsenterer dårlig nyheder eller risici for patienter.
Faktorer, der påvirker placebo-effekten
I kliniske forsøg afhænger placebo-effekten ikke kun af at give en patient en sukkerpille. Mærke, pris og farve har vist sig at påvirke effekten. For eksempel virker “dyre” og mærkevarer placeboer ofte bedre end billigere generiske placeboer. Patienter opfatter også medicin ud fra farve, og de forbinder røde piller med stimulanter og blå piller med beroligende midler.
Derudover er placebo-effekten ikke kun relateret til pillen, men også til miljøet. Forskere har bemærket, at placebo-effekten er stærkere, når patienter er i et klinisk miljø, der understøtter plejeritualerne, f.eks. med læger i hvide kitler, sygeplejersker og lugten af klinikken.
Etiske grænser og virkelig medicin
Det er vigtigt at bemærke, at placebo-effekter ikke kan helbrede alt. Der skal skelnes mellem symptomer og sygdomme. Placebo kan hjælpe med at lindre subjektive symptomer som smerte, kvalme og træthed, men de er ineffektive til at behandle årsagen til symptomerne, som kræft eller infektioner.
For eksempel, i et nyligt astmastudie, rapporterede nogle patienter, der tog placebo for astma, en forbedring af deres symptomer og følte, at de kunne trække vejret bedre. Dog var deres lungemålinger ikke forbedrede, og deres luftveje forblev indsnævrede. Dette viser, hvorfor placebo kan være farligt, hvis det misbruges. I virkelige sundhedssystemer er det ulovligt at ordinere placebo som medicin, og patienter skal informeres om, at de tager placebo, hvilket kaldes “åben-label placebo”.
Både placebo og nocebo-effekter har vist sig at påvirke patienters symptomer og resultater. Det viser, at helbredelse er en helhedsorienteret proces, der kombinerer effektiv kemi og et støttende miljø.
Hvis du vil lære mere om detaljerne ved kliniske forsøg, kan du læse vores tidligere artikel om de fire faser af kliniske forsøg her: Fra fase 1 til 4: Kliniske forsøg forklaret – Forskningspanelet