Hvert år beder Nature Medicine førende forskere om at udvælge 11 kliniske forsøg, som de mener kan forme medicinen i det kommende år. For 2026 undersøger deres valg nye måder at forebygge og behandle store sygdomme fra infektioner og kræft til hjerte- og autoimmune sygdomme.
I denne artikel ser vi nærmere på disse forsøg og forklarer, hvorfor de er vigtige for patienter og samfund verden over.
1. En ny vaccine til bedre beskyttelse mod tuberkulose
Tuberkulose dræber over 1,3 millioner mennesker hvert år, men den nuværende vaccine giver kun begrænset beskyttelse til unge og voksne, som er de mest berørte grupper. Dette forsøg tester en ny vaccine, der skal forhindre latent tuberkulose i at udvikle sig til aktiv sygdom.
Tidligere studier viste, at vaccinen kunne reducere risikoen med omkring 50 %, hvilket gør den til en af de mest lovende kandidater i årtier.
2. Kontrol af HIV uden daglig medicin
HIV-behandling virker meget effektivt, men kræver daglig medicin for at holde virus under kontrol. Dette forsøg undersøger, om langtidsvirkende antistoffer kan kontrollere HIV, selv efter at personer stopper deres daglige behandling.
Resultater viste, at mange deltagere kunne undvære daglig behandling i flere måneder og i nogle tilfælde meget længere, uden at virus vendte tilbage.
3. Behandlinger mod senfølger efter COVID-19 (long COVID)
Millioner af mennesker med long COVID kæmper med udmattende træthed og symptomer, der forværres selv ved let aktivitet. Dette forsøg tester, om eksisterende lægemidler kan lindre symptomerne ved at reducere inflammation og forbedre blodgennemstrømningen.
Da der i øjeblikket findes meget få dokumenterede behandlinger, kan positive resultater få stor betydning for de anslåede 65 millioner mennesker på verdensplan, som er ramt.
4. Én vaccine mod to dødelige virussygdomme
Lassa-feber er en alvorlig virussygdom, der hvert år rammer tusindvis af mennesker i Vestafrika og kan være særligt farlig under graviditet. Dette fase 1-forsøg tester en ny vaccine, der skal beskytte mod både Lassa-feber og rabies med én enkelt injektion.
Studiet fokuserer på sikkerhed og immunrespons, og de tidlige resultater tyder på, at vaccinen tåles godt og fremkalder beskyttende antistoffer.
5. Målretning af inflammation for at reducere risikoen for hjertesygdom
Hjertesygdom skyldes ikke kun kolesterol da inflammation spiller også en stor rolle ved hjerteanfald og slagtilfælde. Dette fase 3-forsøg undersøger, om reduktion af skadelig inflammation kan mindske risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser hos personer, der fortsat har høj risiko trods standardbehandling.
Studiet fokuserer på patienter med tidligere hjertesygdom og vedvarende inflammation samt en gruppe med begrænsede ekstra behandlingsmuligheder.
6. En ny målrettet behandling ved fremskreden bugspytkirtelkræft
Bugspytkirtelkræft er en af de mest aggressive kræftformer, og nuværende behandlinger har ofte begrænset effekt og betydelige bivirkninger. Dette fase 3-forsøg tester en ny målrettet tabletbehandling som alternativ til standardkemoterapi ved metastatisk sygdom.
Behandlingen sigter mod at blokere en central drivkraft for kræftens vækst, som findes hos de fleste patienter, med målet om at bremse sygdommens udvikling og forbedre overlevelsen.
7. En mere langvarig “nulstilling” af immunforsvaret ved myasthenia gravis
Myasthenia gravis er en sygdom, hvor immunforsvaret angriber forbindelsen mellem nerver og muskler og forårsager svær muskelsvaghed og udmattelse. Dette forsøg tester en ny metode, der midlertidigt “genoplærer” patientens egne immunceller med henblik på varig lindring uden kontinuerlig behandling.
Tidligere resultater var lovende: Over halvdelen af deltagerne havde minimale eller ingen symptomer efter seks måneder, og mange oplevede effekt i op til et år.
8. Genredigering til korrektion af en sjælden immunsygdom
Kronisk granulomatøs sygdom er en sjælden arvelig lidelse, hvor immunceller ikke effektivt kan bekæmpe visse bakterier og svampe, hvilket fører til gentagne alvorlige infektioner og kronisk inflammation. Dette forsøg tester, om genredigering kan rette fejlen ved kilden.
Læger udtager patientens egne bloddannende stamceller, reparerer det defekte gen i laboratoriet og fører de korrigerede celler tilbage i kroppen. Tidlige resultater tyder på, at immunfunktionen kan genoprettes til et niveau, der forebygger infektioner og muligvis reducerer inflammation.
For personer, der ikke er egnede til en risikofyldt donortransplantation (som i dag er den eneste kurative behandling) kan dette være en mere sikker og målrettet løsning med varig effekt.
9. Aktivering af immunforsvaret mod fremskreden brystkræft
Fremskreden brystkræft med spredning til andre dele af kroppen er sjældent helbredelig, og mange patienter løber tør for behandlingsmuligheder. Dette forsøg tester, om en cellebaseret immunterapi (der træner immunforsvaret til at genkende og angribe kræftceller) kan forlænge livet sammenlignet med standardkemoterapi, når den kombineres med et andet immunstimulerende lægemiddel.
Studiet inkluderer en bred patientgruppe på tværs af forskellige typer brystkræft, herunder patienter med hjernemetastaser, for at sikre resultater, der afspejler virkelige patientforløb.
10. Brug af stamceller til at hjælpe hjernen med at hele sig selv
Apopleksi, Parkinsons sygdom og traumatisk hjerneskade kan give varige skader med få effektive behandlingsmuligheder. Dette studie undersøger, om stamceller fra patientens egen knoglemarv kan understøtte hjernereparation og forbedre funktion.
Cellerne gives både via en blodåre og gennem næsen, hvilket kan hjælpe dem med at nå hjernen mere direkte. Proceduren er relativt hurtig, og tidlige rapporter peger på mulige forbedringer i bevægelse, tale og daglige funktioner, dog uden at være en egentlig kur.
11. Målretning af Lp(a) for at forebygge hjerteanfald og slagtilfælde
Nogle mennesker arver høje niveauer af lipoprotein(a), eller Lp(a), en kolesterollignende partikel, der markant øger risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde. I modsætning til almindeligt kolesterol reagerer Lp(a) dårligt på statiner eller livsstilsændringer, hvilket efterlader patienterne med få muligheder.
Dette forsøg tester et nyt lægemiddel, der specifikt sænker Lp(a), og undersøger, om det faktisk forebygger hjerteanfald, slagtilfælde og dødsfald som følge af hjertesygdom. Med omkring 7.000 deltagere på verdensplan er det et af de største studier af sin slags.
Kilde
Oplysningerne i denne artikel er baseret på:
May M. Eleven clinical trials that will shape medicine in 2026. Nature Medicine (2025).
Tilgængelig på: https://www.nature.com/articles/s41591-025-04083-x