Er du nysgerrig på forskningsprojekter? Så læs med her!

Har du nogensinde hørt om forskningsprojekter og kliniske forsøg og tænkt: “Det lyder spændende, men er det ikke risikabelt?” eller “Hvordan fungerer det egentlig?” Der er mange myter og misforståelser om klinisk forskning, men fortvivl ikke – vi har samlet alt det vigtigste og gjort det let for dig at forstå!

I denne artikel tager vi fat i de mest almindelige myter om deltagelse i forskningsprojekter og giver dig de fakta, du har brug for, i en myte vs fakta oversigt. Så hvis du vil vide, om du kan få en placebo uden at vide det, om forsøg er sikre, eller hvordan du kan finde ud af om et forsøg er noget for dig – så læs videre! Vi har svaret på det hele.

  • MYTE VS. FAKTA: Alt, du skal vide om kliniske forskningsprojekter!

MYTE:Hvis jeg vil deltage i et klinisk forskningsprojekt, får jeg ikke noget at vide om det eller behandlingen?”

FAKTA: Forskere må slet ikke give dig nogen behandling under din deltagelse i et klinisk forskningsprojekt, før du har forstået, hvad der skal ske. Inden du siger ja til at være med, vil teamet bag projektet forklare hele processen for dig. Du kan stille spørgsmål om alt, f.eks. hvilken behandling du får, hvad der sker ved besøgene, hvilke risici og fordele der er, og hvor længe projektet varer. Det hedder “informeret samtykke,” og du får al information i et dokument, som du kan tage dig god tid til at læse, før du beslutter dig.

Det vigtigste er, at du føler dig tryg før du siger ja! – og du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage, hvis du ændrer mening om din deltagelse.
_______________________________________________________________________

MYTE: “Jeg kan deltage i ethvert klinisk forskningsprojekt?”

FAKTA: Hvert klinisk forskningsprojekt har nogle krav til, hvem der kan være med. For eksempel kan det være, at forskerne kun leder efter folk i en bestemt alder, med et bestemt køn eller en bestemt sygdom. Disse krav er der for at sikre, at forsøget giver de mest præcise resultater og er så sikkert som muligt. Du kan læse om kravene i det dokument, du får, før du siger ja til at være med.
_______________________________________________________________________

MYTE: “Klinisk forskningsprojekter er farlige. Jeg er ikke beskyttet, hvis jeg deltager?”

FAKTA: Selv om der kan være risici, er der meget specifikke regler for et klinisk forskningsprojekt. Eksperter fra sundhedsmyndigheder og Videnskabsetiske komite (Den nationale videnskabsetiske komité er en gruppe af eksperter, der vurderer forskningsprojekter for at sikre, at de er etisk forsvarlige og beskytter deltagerne i studiet) gennemgår planen for hvert projekt og sikrer, at det er så sikkert som muligt. De kan endda stoppe forskningsprojektet, hvis de vurderer, at det er for farligt.

Læger overvåger også dit helbred under hele forskningsprojektet, og du kan til enhver tid stoppe, hvis du ikke længere vil være med. Alle potentielle risici bliver forklaret for dig, inden du siger ja til at være med.

_______________________________________________________________________

MYTE: “At være med i et klinisk forskningsprojekt hjælper mig ikke?”

FAKTA: Hvis du har en kronisk sygdom, kan behandlingen i et klinisk forskningsprojekt faktisk gøre at du får det bedre, eller få dig til at føle dig bedre. Mange kliniske forskningsprojekter tester nye behandlinger, som endnu ikke er tilgængelige for offentligheden. Nogle af disse behandlinger kan hjælpe dig mere end dem, der allerede findes, men det er også muligt, at behandlingen ikke virker.

Nogle gange kan du få placebo – altså en behandling, som ikke har en medicinsk effekt – men du vil altid få at vide, om det kan ske, før du siger ja til at deltage.

_______________________________________________________________________

MYTE: “Jeg kan få placebo uden at vide det og ikke få den medicin, jeg har brug for?”

FAKTA: Hvis der er en chance for, at du kan få en placebo, vil du blive informeret om det, inden du deltager. Placebo ser ud som en behandling, men indeholder ingen medicin. Placeboer bruges for at sikre, at eventuelle ændringer i deltagernes helbred virkelig skyldes behandlingen i forsøget.

Hvis du har brug for medicinsk behandling, vil en placebo aldrig være din eneste behandling – den vil være et supplement til standardbehandling. Og hvis du ikke ønsker at risikere at få en placebo, behøver du ikke deltage i det forsøg.

_______________________________________________________________________

MYTE: “Det koster meget at deltage i et forsøg, og min forsikring dækker det ikke?”

FAKTA: Det koster som regel ikke noget at deltage i et klinisk forskningsprojekt. Nogle gange kan du dog have udgifter til f.eks. transport eller parkering, men dine udgifter bliver i de fleste forskningsprojekter dækket, så du får dine udgifter tilbage.

Inden du siger ja til at være med, er det en god idé at tale med personale på forskningsafdelingen, der driver projektet om eventuelle udgifter, du selv skal dække.

_______________________________________________________________________

Nu ved du lidt mere om, hvordan et forskningsprojekt foregår, og hvilke sikkerhedsforanstaltninger der er på plads.
Hvis du nogensinde overvejer at deltage i et forskningsprojekt, kan du være sikker på, at du vil få al den information, du har brug for, så du kan træffe den rigtige beslutning.
Og husk – det er altid okay at stille spørgsmål og tage dig tid til at beslutte, hvad der er bedst for dig!

Du kan altid skrive til os på info@forskningspanelet.dk, hvis du har nogle spørgsmål.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *