I denne artikel kan du læse et udvalg af de seneste forskningsnyheder og medicinske gennembrud. Tag et kig nedenfor for at lære mere.
7 Risikofaktorer for Lungekræft – og Hvordan Du Kan Reducere Dem 
Lungekræft kan ramme alle, men der er visse risikofaktorer, som øger chancen for at udvikle sygdommen. Disse inkluderer: 
1. Rygning: Den største risikofaktor – rygere er 15-30 gange mere tilbøjelige til at få lungekræft.
2. Passiv rygning: Selv hvis du ikke ryger, kan indånding af andres røg øge din risiko.
3. Luftforurening: Skadelige partikler i luften, især i byområder, kan øge risikoen.
4. Asbest og andre giftstoffer: Eksponering på arbejdspladsen eller i hjemmet kan være farligt.
5. Tidligere strålebehandling: Strålebehandling af brystkassen øger risikoen for lungekræft.
6. Familiehistorie: En nær slægtning med lungekræft kan øge din risiko.
Selvom nogle faktorer ikke kan ændres, kan du stadig reducere risikoen ved at:
• Stoppe med at ryge: 10 år efter du stopper, halveres din risiko for lungekræft.
• Undgå passiv rygning: Bed andre om at ryge udenfor.
• Test dit hjem for radon: Sørg for, at dit hjem er sikkert.
• Forbedre indendørs luftkvalitet: Ventilér godt og undgå skadelige stoffer.
At kende symptomerne som vedvarende hoste, åndenød og uforklarligt vægttab kan hjælpe med tidlig opdagelse. 
Læs hele artiklen her: 7 lung cancer risk factors: Impact and how to lower the risk (medicalnewstoday.com)
Forskere har længe vidst, at der er en forbindelse mellem Alzheimers sygdom og hjerte-kar-sygdomme.
Tidligere studier har koblet hjertesygdomme som forhøjet blodtryk, dyslipidæmi, og atrieflimren til en øget risiko for at udvikle Alzheimers og andre former for demens.
En ny undersøgelse har nu fundet en potentiel genetisk forbindelse mellem Alzheimers sygdom og flere hjertesygdomme, inklusive kolesterol. 
Denne forskning kan hjælpe os med bedre at forstå de biologiske mekanismer og måske finde nye behandlingsmål for både Alzheimers og hjerte-kar-sygdomme. 
Læs hele artiklen her: Heart health and Alzheimer’s: What is the link? (medicalnewstoday.com)
Udfordringer med diabetes og kræft i almen praksis 
Pia Therkildsen, praktiserende læge i Sønderborg, møder ofte patienter, der både har diabetes og kræft.
”Det er en udfordring, når man kun har 10-20 minutter pr. patient. Jeg skal balancere behandlingen af både diabetes og kræft og samtidig sikre den bedste livskvalitet,” siger Pia Therkildsen. 
Pia deltog i et webinar fra Steno Diabetes Centre, hvor hun lærte ny viden om diabetes og kræft, som hun nu implementerer i sin praksis.
Hun opfordrer til bedre tværsektoriel dialog og foreslår tværfaglige konferencer med speciallæger for at optimere behandlingen af patienter med begge sygdomme. 
Læs hele artiklen her: Praksis-læge: Diabetes og kræft fylder meget i hverdagen (patientakademiet.dk)
Et dansk studie afslører, at anti-CGRP behandling kan reducere omkostningerne ved migrænebehandling og forbedre patienternes livskvalitet.
Anti-CGRP behandlinger målretter sig mod et peptid kaldet CGRP, der spiller en afgørende rolle i migrænesmerter og udvidelse af blodkarrene i hjernen.
Studiet, offentliggjort i BMC Neurology, viser betydelige samfundsøkonomiske besparelser og øget produktivitet blandt patienter i behandling. Patienter på anti-CGRP behandling oplever færre migræneanfald og har derfor mindre behov for sundhedsydelser.
Den socioøkonomiske gevinst pr. kronisk migrænepatient beløber sig til 99.500 kroner om året, primært grundet øget arbejdsevne og produktivitet. Forskningen fremhæver anti-CGRP behandlingens få bivirkninger og dens potentiale til at revolutionere migrænebehandling.Trods positive resultater er ventetider på behandlingscentre fortsat en udfordring. Læger arbejder på at udvide adgangen til anti-CGRP behandling og håber på fremtidige prisreduktioner for at sikre mere bæredygtig patientpleje. 
Læs hele artiklen her: Ny migrænebehandling reducerer omkostninger ved migrænepatienter (patientakademiet.dk)
Opdatering inden for KOL-behandling! Ny forskning indikerer, at biologisk medicin kan være vejen frem for patienter med ukontrolleret KOL.
Studiet demonstrerede en imponerende reduktion på 34% i opblussen sammenlignet med placebo, og en markant forbedring i lungefunktionen efter 12 uger, hvilket blev opretholdt efter 52 uger.
Ifølge ledende overlæge Anders Løkke fra Vejle Sygehus er dette en milepæl i behandlingen af svær KOL.
Samlet set er denne forskning et skridt fremad i kampen mod KOL. Mens det ikke er en universel løsning, er det et stort skridt for de patienter, det gælder.
Vi ser frem til at se, hvordan denne behandling kan forbedre livskvaliteten for dem, der lider af denne invaliderende sygdom.
Læs hele artiklen her: Biologisk medicin viser gode takter i behandling af patienter med KOL (patientakademiet.dk)