Forskningspanelet samarbejder med gruppen, Danmarks mørketal for coronavirussen (COVID-19)

Nu kan du udfylde Forskningspanelets spørgeskema, der skal hjælpe Statens Serum Institut og de danske sundhedsmyndigheder med at kortlægge coronavirussens mørketal.

Deltag via linket her: https://forskningspanelet.dk/covid19/

I de seneste dage har der vist sig stor interesse for at hjælpe og bidrage til kortlæggelse af coronavirussens udbredelse. Interessen spredte sig på bl.a. Facebook, hvor en privat gruppe ”Danmarks mørketal” opfordrede danskerne til at dele deres helbredsstatus uge for uge, så der kunne dannes et samlet overblik over smittetallet.

”Det er tydeligt at se, at danskerne rigtig gerne vil hjælpe til, men ikke har den rette platform til at gøre det,” forklarer Henrik Vincentz, der er stifter af Forskningspanelet, og leder af patientorganisation James Lind Institute, der står bag Forskningspanelet.

Derfor har Forskningspanelet nu indgået et samarbejde med Facebook-gruppens stiftere, om at skabe en platform der gør det nemt og sikkert at håndtere danskernes data.

For at hjælpe til med kortlæggelsen af virussens smitteudvikling skal man beskrive sin helbredsstatus via et kort spørgeskema.

Alle der deltager hjælper med at kortlægge Danmarks mørketal. Tak for dit bidrag!

På vegne af,

Forskningspanelet og James Lind Institute