Niels Erik er nysgerrig og vil være med til at skabe ny viden

Mange af Forskningspanelets medlemmer er en del af det store danske patientfællesskab af identiske årsager. De fleste ønsker at gøre en forskel, skabe bedre behandling for andre eller blot at få noget ud af det selv. Men for Niels Erik Guldbæk er der noget andet på spil. Hans personlige nysgerrighed driver hans lyst til at stille op til forskning.

At være vidensbegærlig og nysgerrig er de første tillægsord, der falder Niels Erik Guldbæk ind, når han skal beskrive sig selv. Dette er nogle karaktertræk, som er kommet til udtryk igennem hele hans liv. Lige fra hans valg af job til årsagen til,  han er medlem af Forskningspanelet.

Den første og største årsag til, at jeg er medlem af Forskningspanelet er min nysgerrighed. Hvis jeg kunne lære noget nyt ved at deltage i forskning, så er det en god ting.

Type 2 diabetes satte skub i interessen for forskning

For knap 4 år siden fik Niels Erik konstateret type 2 diabetes. Dengang var Niels Erik 63 år og indstillede sig på at tage kampen op imod sygdommen. Derfor gik han metodisk til værks, og lod sin interesse for viden og forskning komme ham til gode.

Da jeg fik konstateret type 2 diabetes researchede jeg løs og opsamlede al den viden, som jeg kunne for at vide mere om sygdommen og jeg skrev en oversigtsartikel. Det gjorde jeg, fordi jeg er så nysgerrighed og videnbegærlig:

Udover at lave research, nedskrive fremskridt og føre resultater over motion, så omlagde Niels Erik også sin kost.

Jeg stoppede med at spise ris, kartofler, mel og pasta. I stedet erstattede jeg det med kål og rodfrugter, som virkelig har været med til at gøre en forskel for mig både mht. min diabetes og gigt. Før gik jeg på smertestillende, og havde smerter døgnet rundt. På en dårlig dag gik jeg med 2 stokke, og kunne kun gå 20 meter uden at holde en pause. Nu er gigten helt væk. Jeg har tabt mig nogle- og- 40 kilo og så sent som i dag har jeg lavet havearbejde non-stop:”

Alle Niels Eriks initiativer bunder i hans interesse for at søge viden om et specifikt emne. Dermed var det også naturligt for ham, at interessere sig mere for forskning, efter han havde fået konstateret type 2 diabetes.

Min motivation for at deltage i forskning, er, i og for sig, at det kan holde mig vidensmæssigt opdateret og derved er jeg bedre rustet til at være opdateret på min diabetes, og undgå at få følgeskader”

Mere viden kan både gavne dig selv og andre

Niels Eriks hang til at skabe og få viden har også resulteret i, at han har indset han selv må gøre en indsats. Dette er også en væsentlig årsag til hans deltagelse i forskning. 

For det første, så er jeg jo nysgerrig, så hvis jeg kunne lære noget, så er det en god ting. Og hvis andre kan lære noget af mig, så er det også en godt. Jeg ved ikke om jeg har indflydelse, men jeg ved, at hvis jeg ikke stiller op, så har jeg i hvert fald ingen. Nogen skal være med forskning for at der kan være nogle tal at arbejde med.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *