DELTAGELSE I EASIS KAMPAGNE GAV KARINA LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL OG STILLE OP TIL FORSKNING

Med mulighed for at vinde et års forbrug af EASIS produkter, tilmeldte Karina Baumbach sig Forskningspanelet og EASIS’ kampagne. Karina meldte sig først og fremmest til med præmien for øje, men hurtigt fik hun øjnene op for, at konkurrencen kunne indeholde to gevinster; et års forbrug af EASIS produkter og være med til at gøre en forskel. Karina var heldig at vinde begge.

Forskningspanelet lancerede i starten af september et helt nyt samarbejde med EASIS. Målet var at skabe større fokus på behovet for deltagelse i forskning. Over 1000 personer valgte at støtte det budskab og melde sig ind i Forskningspanelet og støtte forskningen. Samtidig deltog man i lodtrækningen om et års forbrug af EASIS produkter.

Karina Baumbach var en af dem, der valgte at tilmelde sig gennem llodrækningen. Hun meldte sig til, fordi hun anså det som en ”win-win mulighed”. Hun nyder til daglig godt af en række EASIS produkter og samtidig kunne hun se sig selv støtte samarbejdets budskab.

Jeg fik øje på samarbejdet, da jeg fik en mail fra EASIS, hvor det sprang i øjnene, at man kunne vinde et års forbrug af deres barer og chips. Umiddelbart tænkte jeg, at jeg gerne ville deltage, når jeg nu i forvejen køber de her produkter og det ville være en stor hjælp fordi jeg bruger deres produkter rigtig meget. ”, siger Karina Baumbach.

KAMPAGNEN GJORDE KARINA OPMÆRKSOM PÅ FORSKNINSPANELET

Men det var ikke kun EASIS produkter, der lokkede. Karina Baumbach lever nemlig til daglig med type 2 diabetes, og selvom hun lever en ganske velreguleret tilværelse med sin type 2 diabetes, så ønsker hun stadig at bidrage til at styrke forskningen.

Inden jeg tilmeldte mig, tænkte jeg, at Forskningspanelet nok er med til at sørge for der bliver forsket i behandlingen af type 2 diabetes, siden EASIS og Forskningspanelet samarbejder. Og så synes jeg det vil være godt, at der bliver gjort en indsats for forskningen, så man kan finde ud af hvordan behandlingen af type 2 diabetes kan forbedres.

Inden kampagnen, var forskningen i ny behandling af type 2 diabetes ellers ikke meget på Karinas tanker, da hun primært har behandlet sin type 2 diabetes igennem sund kost og øget motion.

Før denne kampagne har jeg ærlig talt ikke tænkt så meget over behovet for deltagelse i forskning. Men kampagnen var med til at øge min lyst til at gøre en forskel. Jeg ved ikke hvad jeg kan bidrage med, nu når min type 2 diabetes er velreguleret, men hvis jeg kan være med til at gøre en forskel, så gør jeg det gerne”, udtaler hun.

DEN HELDIGE VINDER

Karina er 47 år og bor på Midtfyn. Det var også her hun var ude og gå en tur med sin veninde i den grønne fynske natur, da hun pludselig fik et opkald på telefonen. På skærmen stod der et nummer hun ikke kendte. Tøvende tog hun telefonen op til øret og med en henholdende stemme sagde hun, ”Hej, det er Karina”.

I den anden ende af røret kunne hun høre en person nævne noget med, at hun havde deltaget i en konkurrence om et års forbrug af EASIS produkter, og det kunne Karina bekræfte, imens hun stadig var skeptisk.

”jeg havde lige haft et par dumme telefonopkald inden fra nogle telefonsælger, så jeg troede jo ikke rigtig på ham, der ringede fra Forskningspanelet.”, husker hun

Herefter blev mistroen til forundring, da hun blev fortalt, at hun var den heldige vinder. Karina blev så overrasket og lige dele skeptisk, at hun bad om at blive ringet op igen senere, da hun jo lige var midt i en gåtur.

Men da jeg blev ringet op anden gang og hørte, at det var MIG som havde vundet EASIS-konkurrencen, så begyndte jeg jo at forstå det. Jeg ringede både til min mand og mor og fortalte jeg havde vundet. Min mor sagde at jeg skulle passe på, da hun også var lidt skeptisk. Men nu glæder hun sig til, at jeg får præmien, fordi så kan hun jo også få noget. Hun er nemlig også stor fan af EASIS.”, griner Karina.

ANBEFALE ANDRE AT DELTAGE I FORSKNING OG MELDE SIG IND I FORSKNINSPANELET

Karina glæder sig til at få leveret præmien, så både hun og sin mor kan nyde godt af EASIS barer og chips et helt år. Men faktisk glæder Karina sig også i høj grad til at gøre en forskel igennem sit medlemskab hos Forskningspanelet.

Jeg vil meget gerne være med til noget diabetesforskning, i håb om at det er noget, som kan hjælpe diabetikere. Der er jo mange som ikke ved de har det. Jeg ved jo f.eks. ikke i hvor lang tid jeg har gået med min sygdom.

Udover sin egen tilmelding til Forskningspanelet, så vil hun også anbefale andre at deltage i forskning.

Jeg synes jo næsten man skylder andre at gå hen og hjælpe, hvis man kan. Hvis du deltager i forskning, kan du være med til at udvikle viden og behandling som potentielt kan mindske følgesygdomme.”

Skrevet af

Rasmus Hjorth

Community Manager

Forskningspanelet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *