Livet som hjertesvigtpatient – et tæt forhold mellem Peder og systemet

Peder har en noget anderledes hverdag end de fleste. Han er hjertesvigtpatient, førtidspensionist og erklæret uhelbredeligt syg.  Og hvad stiller man så op med de helt almindelige hverdage?

Læs her om Peders fortælling om et liv fyldt med kontakt til systemet og en taknemmelighed for den behandling, han modtager.

Det første, som slår en, når man taler med Peder, er hans store imødekommenhed og venlighed. Han lyder ikke som en mand, der lider af en alvorlig sygdom. Hans afslappede og rolige stemme giver straks følelsen af, at man er i godt selskab.

Han fortæller lystigt om sine hverdage med gåture og husligt arbejde.

”Min hverdag består af, at jeg står op ved en 7 tiden, og går en tur på en halv time efter morgenmaden. Det ser jeg lidt som mit arbejde; at få gået en tur og få lidt friskt luft. Jeg kan ikke stå op i for lang tid, hvilket er en konsekvens af min sygdom, så jeg holder gerne nogle pustepauser på min gåtur. Derefter klarer jeg det praktiske arbejde hjemme i huset”.

 Om aftenen har han en foretrukken aktivitet, der er lidt usædvanlig for en voksen mand, indrømmer han.

”Jeg er faktisk rigtig glad at bygge Lego, og det er en god distraktion. Det hjælper mig med at slippe af med mange dumme tanker. Huset er ved at være godt fyldt op med Lego”

Årsagen til, at Peder på 52 år bruger sine morgener på små gåture, der tager pusten fra ham, og bygger Lego for at holde de negative tanker på afstand, er at han har fået konstateret uhelbredeligt hjertesvigt.

Fik hjertesvigt for 2 år siden

Før Peder blev syg havde han et meget aktivt arbejdsliv. Han nåede både at uddanne sig som bager og arbejde som lageroperatør hos Kellogs, Rynkeby og Legekæden.

Men for lige godt 2 år siden ændrede det sig, da Peder havde gået rundt med en fornemmelse af, at noget var galt.

”Jeg fik de første symptomer i 2015, da jeg havde fornemmelsen af, at jeg havde fået en blodprop i hovedet, som de også senere konstaterede på Odense hospital.”

Det var dog langtfra det sidste Peder skulle høre fra lægerne.

”Nogle uger senere, var min kone og jeg i sommerhus, og vi fik et opkald, hvor lægerne havde opdaget noget på mine lunger. De troede jeg havde lungekræft. Men efter flere undersøgelser, gik det pludselig stærkt og de opdagede til sidst, at jeg havde hjertesvigt.”

Siden har Peder levet med sin sygdom. I dag er han 52 år, og bor i Svendborg med sin kone, som han er gift med på 23’ende år og har 2 børn med.

Utrolig glad for systemets indsats

På trods af et længerevarende undersøgelsesforløb med læger og sygeplejersker inden Peder fik konstateret hjertesvigt, så har han kun ros tilovers overfor sundhedsvæsenet og den behandling, han har modtaget.

”Det er vigtigt for mig at sige, at jeg har været utrolig glad for Svendborg Kommune og systemets indsats. Der er blevet holdt hånden under mig.”

Peder var så glad for den behandling. han har fået, at han gerne ville give noget tilbage. Derfor meldte han sig som medlem af Forskningspanelet for at deltage i forskningsstudier.

”Jeg stiller op til forskning, fordi jeg synes, det er min pligt som borger, og hvis jeg har det, som man har brug for, så kan jeg give lidt tilbage til det system, der har hjulpet mig utrolig meget. Jeg skylder systemet det.”

”Vi skal blive klogere på hjertesvigt”

Under hele samtalen med Peder, kan man ikke lade være med at blive imponeret over hans vilje til at gøre en forskel.

På trods af, at han lider af uhelbredeligt hjertesvigt, så kæmper han en kamp. Ikke kun hans egen, men også for andre.

”Jeg ønsker, at lægerne og forskerne kan blive klogere. De bliver jo nødt til at have kroppe at teste på. Også for at udbrede kendskabet til sygdommen. Fordi, da jeg fik konstateret min sygdom, kiggede jeg på lægen, som om han var åndssvag, da han sagde, jeg havde hjertesvigt. Jeg vidste, og ved stadig ikke, særligt meget om sygdommen. Og det samme gælder min omkreds”.

Skrevet af

Rasmus Hjorth

Community Manager,

Forskningspanelet

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.