Forstå klinisk forskning bedre

“Jeg vil ikke være forsøgskanin.” De fleste af os har hørt eller sagt denne sætning, når vi er blevet spurgt om klinisk forskning.

Men hvor meget ved vi om klinisk forskning og forskningsprojekter? På trods af en stigende interesse for emnet kan det stadig være udfordrende at finde tilgængelige og pålidelige kilder om det. Derfor sigter vi med denne serie af artikler på at kunne besvare de mest almindelige spørgsmål relateret til klinisk forskning.

“Forbedringen af livskvalitet og forventet levealder samt muligheden for at helbrede flere og flere sygdomme er i høj grad afhængig af udviklingen af nye og mere effektive behandlingsmuligheder gennem klinisk forskning,” forklarer Birgit, forskningssygeplejerske hos Forskningspanelet.

Hvad er klinisk forskning?

Klinisk forskning er hovedsageligt lægemiddelforskning, der har til formål at opdage flere effektive metoder til forebyggelse, diagnosticering eller behandling af sygdomme hos mennesker. Klinisk forskning kan også forbedre viden om sygdomme og yde støttende behandling til patienter.

Der er forskellige typer af klinisk forskning med flere formål:

  • Evaluering af effektiviteten og sikkerheden af et nyt lægemiddel eller terapeutisk strategi
  • Afprøvning af forskellige doser og nye administrationsveje for et allerede eksisterende lægemiddel
  • Vurdering af den potentielle effekt af et markedsført lægemiddel for en anden sygdom end den, det allerede bruges til.

Menneskekroppen er en meget kompleks maskine, der fungerer på en unik måde. Ingen model er endnu i stand til at gengive den i sin helhed. Klinisk forskning er derfor med til at sikre, at nye behandlinger er effektive og sikre. Ligeledes er klinisk forskning også et bidrag til at sikre, at patienter som hovedregel altid tilbydes optimale behandlinger.

Etiske og videnskabelige regler

Klinisk forskning er underlagt strenge etiske og videnskabelige regler, der beskytter patientens sundhed og integritet frem for alt andet. National Videnskabsetisk Komité er en gruppe, der består af sundhedspersonale og ikke-medicinsk uddannede medlemmer. Deres ansvar er at føre tilsyn med de frivilliges rettigheder og velbefindende, når de deltager i et forskningsprojekt. De er med til at godkende de enkelte forskningsprojekter med øje for deltagernes sundhed.

Internationale organisationer, såsom EMA (Det Europæiske Lægemiddelagentur) i Europa, er ansvarlige for at vurdere nye lægemidler og give deres tilladelse til at markedsføre dem. Potentielle deltagere får altid præcise oplysninger om, hvad der vil ske under forsøget, og de kan til enhver tid trække deres deltagelse tilbage.

“At deltage i klinisk forskning er en personlig beslutning; at være informeret og nøje overveje alle potentielle fordele og risici er en vigtig del af beslutningsgrundlaget,” siger Birgit.

Vil du vide mere om klinisk forskning?
Er du nysgerrig på de forskellige faser, som den består af, og hvem der kan deltage?
Er du i tvivl om, hvilke risici og fordele der er ved at deltage?
Så er du på den rigtige side!

I vores næste 3 artikler vil vi gennemgå nogle af hovedkoncepterne inden for klinisk forskning for at give værdifuld information og øge bevidstheden samt hjælpe dig med at træffe informerede beslutninger, når det kommer til at deltage i et klinisk studie.
Lad os komme i gang!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *