Om lungesygdomme

I Danmark vurderes det, at der er over 600.000 danskere, der lider af en lungesygdom.

Derfor er det vigtigt at sætte fokus på området og sygdommene, hvilket Forskningspanelet arbejder for ved bl.a. at samarbejde med Lungeforeningen og Patientforeningen Lungekræft i sagen for at skabe øget fokus på forskning inden for lungesygdomme.

Hos Forskningspanelet har vi hjulpet med at finde patienter til forskningsprojekter indenfor både KOL og Lungekræft. På denne måde arbejder vi for at styrke den danske lungeforskning

Herunder finder du en liste over de mest almindelige lungesygdomme blandt danskere, og en kort beskrivelse af sygdommene.

KOL(Kronisk Obstruktiv Lungesygdom)

KOL er en kronisk uhelbredelig lungesygdom i luftvejene og lungerne, hvor lungevævet langsomt nedbrydes (www.kol.dk). De vigtigste symptomer er åndenød ved anstrengelse, hoste og opspyt af slim fra lungerne. Sygdommen er karakteriseret ved en tiltagende nedsættelse af lungefunktionen og større og større vejr- trækningsbesvær.

Det vurderes at omkring 430.000 danskere lider af denne sygdom, men at kun ca. halvdelen ved, at de har det.

KOL er karakteriseret ved et gradvist tab af lungefunktion fra ca. 30 års alderen. De første symptomer på sygdommen kommer ofte først i 40-60 års alderen, efter at ca. halvde- len af lungefunktionen er gået tabt – en fysisk aktiv ryger vil bemærke sygdommen tidligere end en fysisk inaktiv

ASTMA

Astma betyder åndenød. Astma er en form for kronisk betændelse i lungerne, der hverken skyldes bakterier eller virus.

Når man har astma skabes der en overaktivitet af krampe i luftvejenes ringformede muskler.

Slimhinden i dine luftveje svulmer op, og der bliver produceret mere lungesekret. Dine små luftveje, som kaldes bronkierne, bliver mindre, og derfor er det svært for at få luften ud af lungerne.

Der findes to forskellige typer af astma: allergisk astma og ikke-allergisk astma.

Allergisk astma

Du reagerer typisk på luftbårne “allergener” som:

  • husstøvmider
  • birk
  • græs
  • bynke
  • pelsdyr som hund, kat og hest

Ikke-allergisk astma

Skyldes typisk forandringer inde i kroppen som fx:

  • infektion
  • hormonelle forandringer
  • eller andre ukendte grunde.

De mærkbare tegn på astma kan være: åndenød, hvæsen/piben under udåndingen trykkende fornemmelse for brystet, hoste med slim – især om natten.

Ca. 325.000 voksne danskere lider af astma. Over halvdelen af voksne med astma ved ikke, at deres lungesymptomer skyldes astma.

LUNGEKRÆFT

Ved lungekræft forstås kræft, der opstår i lungerne og i bronkievævet. Kræft i lungerne kan også skyldes spredning af kræft fra et andet sted i kroppen, men så kaldes det lungemetastaser.

Lungekræft opstår som resultat af forandringer i slimhindeceller i lungerne. Forandringerne skyldes især, at cellerne er blevet udsat for kræftfremkaldende stoffer. Med andre ord, så opstår lungekræft, når nogle celler i lungerne begynder at dele sig og vokse uden for organismens kontrol.

Andre medvirkende årsager til udvikling af lungekræft er rygning, luftforurening, radon, ioniserende stråling, asbest, arsen, stoffer fra arbejdsmiljøet samt tuberkulose. Arvelighed kan måske også spiller også en vis rolle

Hoste er det almindeligste symptom. Men netop hoste er en dagligdags ting, som man ikke altid tager hensyn til. Hosten kan være tør eller efterfulgt af opspyt. Det kan være lyst og klart, det kan være gulligt eller i andre tilfælde blodigt. Hvis du hoster små klatter med frisk blod op, skal du straks kontakte din læge.

De almindelige kræftsymptomer, træthed, appetitløshed og vægttab, er ofte dukket op på det tidspunkt, hvor man stiller diagnosen.Har du dårlig appetit, føler dig træt, taber vægt, har åndenød eller feber, skal du også kontakte din læge.

Hvis du får gentagne tilfælde af lungebetændelse eller bronkitis og ikke tidligere har haft en lignende tilbøjelighed til lungesygdom, er der yderligere grund til opmærksomhed.

BRONKITIS

Bronkitis er en betændelse med virus i luftrøret og bronkierne. I de fleste tilfælde er bronkitis en forkølelse, der har bedt sig til luftrøret og bronkierne.

Kronisk bronkitis er en kronisk betændelsestilstand i bronkiesystemet. En kronisk bronkitis giver daglig hoste og opspyt af slim fra lungerne. Kronisk bronkitis er ofte det første tegn på skader fra rygning.

Ved kronisk bronkitis er slimhinden i bronkierne skadet. På en rask slimhinde sidder små fimrehår, der fungerer som rensesystem, der transporterer slim og støvpartikler op i svælget. Når man har kronisk bronkitis producerer lungerne for meget slim, og der er for få fimrehår i slimhinden til at transportere slimet op. Slimhinden er også fortykket, og derfor er der mindre plads til luften i bronkierne.

Sygdommen starter som regel som flere akutte anfald, som oprindelig udløses af en virus. Det går så hen og bliver kronisk, i takt med at slimhinden bliver svækket af de gentagne anfald. Sygdommen kan ikke helbredes, men lindres.

LUNGEBETÆNDELSE

Lungebetændelse er en betændelse, der sker i lungevævet og kan opstå på grund af smitte fra en lang række mikroorganismer såsom; virus, bakterier, svampe, parasitter.

En lungebetændelse er ofte årsag til akut forværring af KOL, hvor den ofte kommer efter en kraftig forkølelse. Det giver ofte pludselig høj feber, ondt i brystet og hoste. Man kan også have en lungebetændelse, hvor man hoster med let forhøjet temperatur. Det vil som regel være en infektion i luftvejsforgreningerne, som skyldes virus eller bakterien mycoplasma

Kroniske lungesygdomme som fx KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), Astma, bronkietaser kan øge risikoen for at udvikle lungebetændelser.

En lungebetændelse kan også opstå på baggrund af ætsende kemikalier. Fx ved at indånde maveindhold under opkast eller ved at indånde giftige gasser under en brand. Dette kaldes en kemisk lungebetændelse.

Omkring 70.000 mennesker rammes hvert år af lungebetændelse.

Halvdelen af lungebetændelserne skyldes bakterier. Flertallet af dem skyldes en streptokok-bakterie, der kaldes pneumokokken, som giver den typiske lungebetændelse.

ØVRIGE

  • Sarkoidose
  • Emfysem
  • Bronkiektasier
  • Lungefibrose
  • Tuberkulose
  • Lungeemboli (Blodprop i lungerne)

Hvordan er forskningen tilrettelagt

Det starter hos de egentlige forskere, som kan være læger, farmaceuter eller biokemikere. De kan både være ansat i medicinalindustrien eller i uafhængige forskningsinstitutter. Forskerne eksperimenterer med genterapi, nye aktive stoffer og ny teknologi. Når en ny medicin er udviklet i laboratoriet, starter forsøgene på mus eller rotter for at teste virkningen.

Hvis resultatet af dyreforsøget er vellykket, skal stoffet afprøves på mennesker i kliniske forsøg, som altid foregår ude på hospitalerne og klinikkerne, hvor patienterne er. Her ligger ansvaret hos forskningssygeplejersker og læger, som i den rolle kaldes investigatorer. Forskerne selv må intet have at gøre med de kliniske forsøg – for at sikre at de kan påvirke udfaldet af de kliniske forsøg.

Inden et klinisk forsøg kan starte, skal det godkendes af sundhedsmyndighederne i hvert land, hvor forsøgene foregår. Forsøget har form af en protokol, der i detaljer beskriver, hvad forsøget går ud på. Desuden skal alle landes Etiske Komiteer godkende forsøget ift den etiske beskyttelse af deltagerne.

De kliniske forsøg foregår i fire faser – læs mere her. Det starter med fase 1, hvor der er få deltagere, til fase 4 med flere tusinde deltagere. Der går typisk 3-4 år fra starten af de kliniske forsøg, indtil den nye medicin er klar til salg. Ikke alle kliniske forsøg ender positivt med, at der kommer en ny medicin ud af det.