Et klinisk forskningsprojekt er beskrevet i en såkaldt protokol, som er en 100-150 siders beskrivelse af forskningsprojektet i alle enkeltheder. Men de centrale spørgsmål, som forskningsprojektet skal besvare er altid:
Alt kliniske forskning skal på forhånd godkendes af Lægemiddelstyrelsen og af Den Videnskabsetiske Komite. Kliniske forskningsprojekter kan foregå i 4 faser. Forskningspanelets medlemmer tilbydes deltagelse i faserne 2, 3 og 4.
Fase 1: Første gang lægemiddelet testes på mennesker. Typisk på en lille gruppe af raske (20-80 personer). I fase 1 undersøges lægemidlets sikkerhed, hvordan det nedbrydes i kroppen samt dets virkninger og bivirkninger.
Fase 2: Forskningen udføres på en gruppe patienter, der lider af den sygdom, lægemidlet er rettet imod. Her deltager typisk 100-300 personer. Forskningsprojektet har til formål at undersøge, hvor effektivt det nye lægemiddel er og til at bestemme doseringen.
Fase 3: Denne forskning omfatter mange patienter med den relevante sygdom, typisk 500-10.000. Det nye lægemiddel testes direkte op mod med det eksisterende præparart på markedet. Behandlingseffekten og dosering afprøves endeligt, og bivirkninger overvåges. Fase 3 forsøg forløber ofte over 2-3 år. På basis af resultaterne indsender medicinalfirmaet ansøgning til myndighederne om godkendelse til at bringe lægemiddelet på markedet.
Fase 4: Denne forskning foregår efter, at lægemidlet er kommet på markedet. Her undersøges det på mange mennesker, der modtager behandling med det nye lægemiddel, om der er andre risici, nye anvendelsesmuligheder eller meget sjældne bivirkninger.
Moderne klinisk forskning er helt afhængig af patienternes medvirken for at kunne udvikle og teste ny medicin og nye behandlingsformer. Alle moderne lægemidler er testet på mennesker før de bliver frigivet til mere almen brug.
Der er derfor god grund til at bidrage til den forskning der foretages i sygdomme, som vi endnu ikke kender en kur imod.
Kort fortalt kan man sige, at der er 6 gode grunde til at deltage i klinisk forskning:
Placebo er et uvirksomt præparat, en kalktablet. I nogle studier gives placebo til en mindre del af deltagerne, for at udelukke den særlige, positive effekt, der opstår hos mennesker alene fordi de deltager i et forsøg og modtager særlig omsorg og specialist-overvågning. Hverken lægerne eller deltagerne selv ved, om de modtager placebo eller det virksomme stof. Det kaldes double-blind.
Forskningspanelet er godkendt af Datatilsynet og følger de strengeste krav til datasikkerhed og –opbevaring.
Ja, det koster ikke noget at være medlem af Forskningspanelet.
Et klinisk forsøg eller forskningsprojekt undersøger hvordan en ny medicin eller behandling virker på mennesker. Hvilken effekt den har, om den er sikker, om der er bivirkninger. Klinisk forskning gennemføres i 4 faser.
Nej det er altid gratis at deltage, og al medicin og alle undersøgelser er gratis
Ja, du får altid dækket dine transportomkostninger. Hvis besøg og undersøgelser på hospitalet er langvarige, vil du også modtage økonomisk kompensation
Ja du kan til enhver tid melde dig ud af Forskningspanelet. Så slettes alle dine oplysninger
Ja, du kan til enhver tid fortryde og udtræde af forsøget
Vi kontakter dig kun, når der er et forskningsforsøg, som passer til dine helbredsoplysninger eller som er relevant for dig. Vi starter med at sende dig en email, hvor du kan læse mere om forsøget.
Alle forskningsprojekter foregår på offentlige danske hospitaler og klinikker. På forskningsafdelingerne er det speciallæger og –sygeplejersker, der står for behandling og undersøgelser.
De fleste forskningsprojekter varer 1-2 år. I starten vil der være 3-4 besøg, hvor deltagerne gennemgår grundige undersøgelser. Derefter skal man komme til kontrol-besøg, typisk hvert kvartal.
Hos Forskningspanelet udvikler vi vores spørgeskemaer på baggrund af forskningsprojekterne inklusions- og eksklusionskritterier. Derudover er alle spørgeskemaer udarbejdet i samarbejde med en forskningssygeplejerske, som grundigt har gennemlæst forskningsprojektets protokol. På denne måde sørger vi for, at de spørgsmål, der bliver stillet i spørgeskemaet er relevante og overensstemende med det konkrete forskningsprojekt.
Hos Forskningspanelet arbejder vi løbende med at finde deltagere til flere forskningsprojekter. Derfor kan du som medlem opleve at modtage flere spørgeskemaer i løbet af en måned. Dette skyldes, at der kan være flere forskningsprojekter, der er relevante for dig.
Det er fuldstændig frivilligt at besvare spørgeskemaerne og deltage i forskningsprojekter og undersøgelser. Derfor kan du altid sige nej tak til at deltage eller undlade at svare, hvis du ikke har lyst. Dette betyder ikke, at du ikke længere er medlem af Forskningspanelet, men blot at du ikke deltager i det konkrete forskningsprojekt, som du undlader at besvare spørgeskemaet til.
Ja, som medlem hos Forskningspanelet er der intet krav til helbred. Man kan sagtens være medlem og deltage i vores undersøgelser selvom man ikke fejler nogen sygdom. Dette skyldes, at vi arbejder med mange forskellige forskningsprojekter, og derfor kan deltagerne, vi søger, varierer bredt. Ved at være medlem af Forskningspanelet og besvare vores undersøgelser er man med til at styrke dansk forskning.
Hos Forskningspanelet arbejder vi også med forskningsprojekter for andre typer patienter, end kun indenfor de mest dbredte sygdomsområder såsom Diabetes, Hjerte-kar eller Lungesygdomme. Vi arbejder samtidig på at kunne tilbyde forskningsprojekter, der henvender sig til smallere patientgrupper indenfor mindre hyppige sygdomsområder.
Hvis du har spørgsmål, som du ikke finder besvaret her på siden, så er du altid meget velkommen til at skrive til os på rasmus@forskningspanelet.dk