Hvad er hjerte-karsygdomme

I de fleste tilfælde skyldes hjerte-karsygdomme åreforkalkning, som får arterierne til at blive mindre fleksibel og indsnævret. Arterierne leverer blod til de forskellige områder af kroppen og transporterer ilt og næringsstoffer. På grund af åreforkalkningen er der mindre plads for blodet at passere, og de berørte områder modtager for lidt ilt.

De fleste mennesker i den vestlige verden udvikler åreforkalkning begyndende allerede i tyverne og stigende med alderen. Flere risikofaktorer bidrager til åreforkalkning:

  • Rygning
  • Forhøjet kolesterol i blodet
  • Familiær åreforkalkning
  • Type I og type II diabetes
  • Højt blodtryk
  • Overvægtig
  • Stress
  • For lidt motion

Hvad er hjertekarsygdomme?

Sygdommene omfatter flere sygdomme i arterierne i hjertet og resten af kroppen. Sygdommene er primært forårsaget af åreforkalkning i arterierne, på grund af aflejringer af især fedt i arteriernes vægge. Fedtet er ofte dækket af en kalksubstans.

Hvad er symptomerne på hjertekarsygdom?

Symptomerne i hjertet er hovedsagelig angina pectoris og i alvorlige tilfælde blodprop i hjertet. Åreforkalkning i hjernen kan forårsage midlertidig eller permanent lammelse og talelidelser (apopleksi)
Åreforkalkning i benene kan forårsage muskelsmerter, når du går (claudicatio) og kan ende i koldbrand

Typer hjerte-kar sygdomme

Blodprop i hjertet

opstår når blodtilførslen fra en af hjertets kranspulsårer tilstoppes og hjertet ikke tilføres ilt. Blodproppen giver svære brystsmerter og ofte hjerterytmeforstyrrelser og senere hjertesvigt. De fleste hjertestop skyldes en blodprop i hjertet.

Angina pectoris/ hjertekrampe

er smerter i brystet og skyldes forkalkninger og forsnævringer i kranspulsårerne.

Hjertesvigt

betyder at hjertet ikke pumper godt nok. Hjertesvigt kan opstå som følge af blodprop i hjertet, hjerteklapsygdom, ubehandlet forhøjet blodtryk eller atrieflimren. Symptomerne er åndenød, træthed eller væske i kroppen, ofte hævede ben.

Atrieflimren

er en tilstand hvor hjerterytmen bliver uregelmæssig, fordi den normale impulsledning i hjertet ikke fungerer. Der forekommer hjertebanken, hurtig hjerterytme eller hjertesvigt med åndenød.

Hjerterytmeforstyrrelser

er når hjertet ikke slår i normal takt. Det kan skyldes hurtig hjerterytme som for eksempel atrieflimren, ekstra hjerteslag, urolig hjerterytmen, langsom puls med sortnen for øjnene eller besvimelse.

Hjerteklapsygdom

kan både være forsnævringer og utætheder i hjerteklapperne. Skyldes som regel alder, men kan også komme som følge af betændelse i hjertet. Nogle utætheder skyldes hjertesvigt. Kan medføre åndenød, hjertekrampe og hjerterytmeforstyrrelser.

Betændelse i hjertet

forekommer oftest hos patienter med en hjerteklapsygdom. Typisk opleves lange perioder med feber, træthed, vægttab, og først senere kommer der symptomer fra hjertet.

Kardiomyopati

er sygdom i hjertemusklen uden kendt årsag. I reglen er hjertet kraftigt udvidet og pumper ikke godt nok. Det fører til hjertesvigt, angina pectoris og hjerterytmeforstyrrelser.

Symptomer på åreforkalkning af kranspulsårerne omkring hjertet

Ved mild åreforkalkning – ingen symptomer
Ved svær åreforkalkning – angina pectoris
Hvis en en af kranspulsårerne forstoppes, kan det forårsage en blodprop i hjertet
Brystsmerter udløst af fysisk anstrengelse, ofte med udstråling til venstre arm (angina pectoris)

Symptomer på åreforkalkning af arterierne i hjernen

Blodprop i hjernen (apopleksi)
Faldende mentale evner på grund af flere mindre blodpropper i hjernen (multi infarkt demens)

Symptomer på åreforkalkning i arterierne i benene

Muskelsmerter i benene, for det meste i lægmuskler efter kortere eller længere gåture. Efter fem til ti minutters hvile, er smerten overstået. Smerten er forårsaget af for lidt tilførsel af ilt til musklerne på grund af de trange arterier
Mere alvorlig åreforkalkning kan give sår og koldbrand i tæer og fødder. En blodprop i benet kan også forekomme

Behandling

Forebyggelse af åreforkalkning i arterierne

  • Rygning forbudt
  • Spis sundt: grøntsager, fuldkorn, fedt fri, og varierede. Undgå mættede fedtsyrer
  • Hvis overvægt – vægttab
  • Motion, mindst en halv time eller en times gåtur hver dag
  • Hvis du er diabetiker – overvågning af dit blodsukker
  • Hvis du har en forhøjet blodtryk – overvågning af dit blodtryk

Hvordan er forskningen tilrettelagt

Det starter hos de egentlige forskere, som kan være læger, farmaceuter eller biokemikere. De kan både være ansat i medicinalindustrien eller i uafhængige forskningsinstitutter. Forskerne eksperimenterer med genterapi, nye aktive stoffer og ny teknologi. Når en ny medicin er udviklet i laboratoriet, starter forsøgene på mus eller rotter for at teste virkningen.

Hvis resultatet af dyreforsøget er vellykket, skal stoffet afprøves på mennesker i kliniske forsøg, som altid foregår ude på hospitalerne og klinikkerne, hvor patienterne er. Her ligger ansvaret hos forskningssygeplejersker og læger, som i den rolle kaldes investigatorer. Forskerne selv må intet have at gøre med de kliniske forsøg – for at sikre at de kan påvirke udfaldet af de kliniske forsøg.

Inden et klinisk forsøg kan starte, skal det godkendes af sundhedsmyndighederne i hvert land, hvor forsøgene foregår. Forsøget har form af en protokol, der i detaljer beskriver, hvad forsøget går ud på. Desuden skal alle landes Etiske Komiteer godkende forsøget ift den etiske beskyttelse af deltagerne.

De kliniske forsøg foregår i fire faser – læs mere her. Det starter med fase 1, hvor der er få deltagere, til fase 4 med flere tusinde deltagere. Der går typisk 3-4 år fra starten af de kliniske forsøg, indtil den nye medicin er klar til salg. Ikke alle kliniske forsøg ender positivt med, at der kommer en ny medicin ud af det.