Forskningspanelet hjalp Julie og Regitze med at finde patienter til deres forskningsprojekt

Uret tikkede for Julie og Regitze. De havde kun få uger til at finde nyrepatienter, som kunne deltage i deres projekt. De havde allerede været i kontakt med Nyreforeningen samt nyreambulatorier, men manglede stadig op til seks deltagere for, at deres forskningsprojekt kunne realiseres. Derfor kontaktede de Forskningspanelet og med en hurtig indsats blev deltagerne fundet.

Julie og Regitze var tæt på at opgive. De følte, at de havde gjort alt hvad de kunne, når det kom til at lede efter deltagere til deres workshop for nyrepatienter.

Problemet var at de skulle finde nyrepatienter, som havde fået konstateret nedsat nyrefunktion og samtidig besøgte nyreambulatoriet ca. hver tredje måned. Derudover skulle deltagerne være bosiddende i nærheden af København, da selve forskningsprojektet skulle foregå på Rigshospitalets Nyreambulatorium.

”Det var svært for os at finde deltagere, fordi vi arbejdede med en meget specifik og afgrænset målgruppe. En særlig udfordring var, at patienterne oftest ikke er så ressourcestærke, fordi de samtidig kæmper med deres sygdom, så det besværliggjorde processen yderligere”, siger Julie.

Fik fat på Forskningspanelet gennem Nyreforeningen

Med et ur der tikkede, og en deadline der rykkede sig nærmere, var gode råd dyre for de to studerende. Derfor henvendte de sig til Nyreforeningen i håb om at kunne få hjælp til at finde nyrepatienter, der kunne deltage.

”Vi kontaktede Nyreforeningen og spurgte dem om vi kunne skrive på deres facebook side. Men så nævnte de  deres samarbejde med Forskningspanelet og anbefalede os at tage kontakt” siger Julie, imens Regitze supplerer

”For at være ærlig, så havde vi aldrig hørt om Forskningspanelet, så vi var lidt skeptiske. Men vi fik taget kontakt og fik en god snak om hvordan de kunne hjælpe os”.

Efter nogle korrespondancer over mail og telefon blev Julie og Regitze enige med Forskningspanelet om at give det en chance og prøve at finde deltagerne gennem Forskningspanelets medlemmer.

Gik fra to til otte deltagere på én dag

Da Julie og Regitze kontaktede Nyreforeningen og senere Forskningspanelet havde de selv fundet to deltagere til deres projekt Det var dog langtfra nok, da det var nødvendigt for deres forskningsprojekt at finde seks til syv deltagere mere.

Derfor var de to studerende stadig nervøse, selvom de havde fået tilsagn fra Forskningspanelet om, at de ville forsøge at hjælpe med at finde deltagerne

”Vi var virkelig glade da vi lærte om Forskningspanelet, men som vi kom tættere på deadline for vores workshop blev vi ærligt talt meget nervøse”, husker Regitze,

”Men så fik vi pludselig tilsendt en liste med 25 potentielle deltagere, der gerne ville være med og som vi kunne ringe til. Vi var lidt pressede på tid, fordi der var 24 timer til vi skulle holde vores workshop på Rigshospitalet. ”

Derfor begyndte de to studerende straks at ringe til de 25 potentielle deltagere. Og det tog ikke lang tid før de havde fundet deltagere nok.

”Vi fik utrolig god respons. Der var rigtig mange der ville deltage. Og dem, som af praktiske årsager ikke kunne, vil rigtig gerne deltage på anden vis. Til sidst stod vi faktisk med en udfordring med at vi kunne få for mange til at deltage til workshoppen, hvor vi 10 timer før havde alt for få.” siger Regitze.

Det endte med at de to studerende fandt de seks nyrepatienter, som de skulle bruge for at de kunne gennemføre deres workshop på Rigshospitalet. Dermed blev deres forskningsprojekt reddet.

Uden hjælp fra Forskningspanelet var projektet blevet udskudt

Nu er Regitze og Julie i fuld gang med at færdigøre deres projekt.

Projektet omhandler en digital løsning, der skal kunne forbedre patienters oplevelse på Nyreambulatoriet.

”Vi håber, at kunne lave en digital løsning, der kan forbedre oplevelsen for patienten, når de er på Rigshospitalet. Vores mål er selvfølgelig at disse konklusioner kan udbredes til hele Region Hovedstaden.” siger Julie.

Derfor var det også vigtigt for deres projekt, at de fandt tilstrækkeligt med deltagere, som passede til kriterierne. På denne måde sikrede de netop, at deres undersøgelse havde højst mulig kvalitet og faglig relevans.

”Uden Forskningspanelets hjælp havde vi ikke kunne lave samme kvalitetsmæssige forskningsprojekt, som vi kan nu. Vi var blevet nødsaget til enten at udskyde projektet eller sænke kvaliteten. Derfor betød det utrolig meget for os, at vi fik hjælp fra Forskningspanelet”, siger Julie,

Derfor vil de også anbefale andre, som står i samme situation som dem selv, at tage kontakt til Forskningspanelet.

” Man kan godt føle, at det med at finde deltagere er tidsslugende og at det kan være en smule tidspild at bruge tid på den del af processen. Nu har vi fået mulighed for at bruge vores tid endnu bedre, så vi kan nå frem til nogle endnu bedre forskningsresultater.” afsluttet Regitze

NB. Efter artiklen blev skrevet har de to forskere afleveret og forsvaret deres specialeprojekt og de sluttede med topkaraktér.

Skrevet af

Rasmus Hjorth

Community Manager

Forskningspanelet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *