Lis håber deltagelse i forskningsprojekt kan løse hendes hosteproblemer

En af de største gener og årsager til ubehag er mangel på søvn. Lis døjer med en hoste, der både holder hende og familien oppe om natten. Derfor var Lis heller ikke i tvivl, da hun fik mulighed for at deltage i et forskningsprojekt for personer med kronisk hoste.

Med håbet om at blive sin natlige hoste kvit, deltager Lis nu i sit første forskningsprojekt.

Lis Krummel vil ikke identificere sig selv som patient. Selvom hun har en type 2 diabetes diagnose, så har hun ingen gener. Det skulle da kun lige være hendes hoste.

Lis oplever ofte at få hosteanfald når hun skal lægge sig til at sove, hvilket naturligvis påvirker både hendes søvn, men også hendes families søvn.

I november fik Lis en mail i indboxen fra Forskningspanelet. I mailen stod der, at Forskningspanelet søgte deltagere til et forskningsprojekt målrettet personer, der havde daglig hoste.

Da jeg læste Forskningspanelets mail med forskningsprojektet om kronisk hoste, tænkte jeg, at hvis man kan finde noget, som kan kurere eller behandle min natlige hoste, så kunne det være rigtig godt, fordi det er virkelig ikke sjovt.”, siger Lis.

Men hun skulle dog lige høre familien ad før, hun endeligt kunne beslutte sig.

”Jeg spurgte min familie, om de synes jeg hostede meget. Og de synes, at det var en god ide, at jeg gik ind på computeen og besvarede spørgeskemaet.”, husker hun.

Lis skyndte sig at udfylde spørgeskemaet.  Og der gik ikke mere end et par dage før hun fik et opkald fra en forskningssygeplejerske, og herefter gik processen hurtigt. I løbet af et par uger havde hun været igennem de første besøg på forskningsafdelingen, og nu skulle hun til at starte i forskningsprojektet med testmedicinen.

Vil gøre en forskel for andre gennem forskning

Med Lis deltagelse i forskningsprojektet om kronisk hoste er hun nu forskningsdeltager. Dermed bidrager hun med at hjælpe til udviklingen af ny behandling for personer, der har problemer med daglig hoste.

Det er netop denne indsats, som Lis gerne vil være med til styrke.

Jeg stiller op til forskning for at gøre en forskel for andre. Det vil selvfølgelig være godt at gøre noget for mig selv og min hoste, men jeg gør det primært for andre.”

Lis er også vant til at gøre en forskel for andre gennem sit arbejde. I hendes arbejde som visitator i Køge Kommune besøger og assisterer hun ældre, som har behov for hjælp. For hende er det med til at minde om, hvorfor det er vigtigt at stille frivilligt op til forskning.

Igennem mit arbejde, kan jeg jo se, at man har en højere livskvalitet, jo mere man kan være selvstændig og ikke afhængig af andres hjælp. Her tror jeg forskningen kan hjælpe til at holde os alle sundere i længe tid, så vi kan tage vare på os selv i længere tid.”, siger Lis.

I fuld gang med at teste den nye medicin

I dag er Lis stadig i gang med at deltage i forskningsprojektet. Det handler mest om at forsøge den nye medicin, og se om den har en positiv effekt på hendes hoste.

”Jeg er i gang med at teste medicinen på 2 måned. Jeg skal i hvert fald teste medicinen et halvt år, men jeg ved ikke om det bliver længere. Det fungerer ganske let, og jeg tager det både morgen og aften”.

Forskningsprojektet leder stadig efter flere deltagere, og Lis kan da også kun anbefale andre at tilmelde sig forskningsprojektet.

”Jeg vil bestemt anbefale andre at deltage, hvis de har lyst. Jeg synes især, at man skal gøre det hvis man tror det vil gavne.”, slutter Lis, henvendt til andre som kunne overveje at deltage i projektet, eller forskning generelt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *