Susanne har gennem hele sit liv engageret sig i forskning for at bidrage til en bedre behandling for patienter

Med en fortid i store Pharma virksomheder, har Susanne Aalders været med ved beslutningsbordet, når der skulle udvikles nye lægemidler og medicin. Men en skæbnesvanger dag, betød mødte hendes rolle indenfor verden med medicinudvikling en stor ændring. Fra at havde siddet på medicinudviklerens side af bordet, sad sidder hun nu på patientens side af bordet. Siden har hun involveret sig i patienternes kamp for at opnå tilgang  til ny og bedre behandling.

 Tilbage i 2012, arbejdede Susanne Aalders hos Amgen, der er en stor international pharma-virksomhed. Igennem hele sit professionelle liv har hun befundet sig indenfor verdenen, hvor man beskæftiger sig med udviklingen af ny medicin og bedre behandling for patienter.

Jeg har altid været drevet af at gøre en forskel gennem mit arbejde, og det har især været inden for forskningsverden i nye patientbehandlinger. Jeg har hele mit professionelle liv arbejdet inden for dette felt. Jeg har både arbejdet i Bristol Myers Squibb og Amgen, hvor jeg har arbejdet med medicinsk udvikling og marketing.”, mindes hun.

Susanne er i dag 69 år. Hun kigger med glæde tilbage på sine mange år i medicinalbranchen. Her brugte hun al sin energi på at gøre en positiv forskel for patienterne.

Fra medicin-udvikler til patient

Men for 6 år siden, i 2012, måtte Susanne dog ufrivilligt sige stop med sit arbejde.

Hun blev ramt af en hjerneblødning , som fik den konsekvens, at hun måtte gå på pension før tid. Efter 2 år, måtte hun yderligere indtage rollen som kræftpatient

To år efter min hjerneblødning, kunne jeg mærke en knude i mit bryst. Og efter at have stået standhaftigt fast ved jeg kunne mærke en knude, overfor både min læge og sundhedsvæsnet, fik jeg diagnosticeret brystkræft. Jeg blev først opereret og herefter gennemgik jeg strålebehandling

Fra patient til frivillig

På trods af de to voldsomme sygdomsepisoder inden for kun en to-års periode, var Susanne stadig af den overbevisning, at hun kunne gøre en forskel inden for den verden, som hun havde beskæftiget sig med gennem hele hendes karriere.

Min kræftdiagnose betød, at jeg i dag bidrager som patientrepræsentant for Kræftens Bekæmpelse. Her kan jeg komme med en masse input til deres forskellige udvalg, og så har jeg altid været engageret i at udvikle bedre og bedre cancerbehandling, og øget patientinddragelse i beslutningstagning.

Især patientkommunikation er en sag, der står Susannes hjerte nær. Hun ønsker at få fokus på en kommunikation, der skal være mere i øjenhøjde med patienterne.

Der mangler ofte forklaringer på almindeligmandssprog på sygdomme, symptomer, behandling og medicin. Der mangler også tid for lægerne i dag, til at forklare om behandlingsmulighederne og protokoller og forskningsprojekter, som kan give evidens for forbedrede behandlinger.

Set forskningsverden fra begge sider af

En af de ting som gør Susanne ganske særlig, er hendes unikke indsigt i forskningens verden.

Jeg har set forskningens betydning fra begge sider – både som udvikler og patient, hvilket ikke sker så ofte”, som hun selv siger det

Hendes indsigt har betydet, at hun kender vigtigheden af forskning, samt hvilke fordele, der er ved at deltage i et forskningsprojekt. Derfor tøver Susanne heller ikke, hvis hun en dag selv skulle få mulighed for at deltage i forskning.

Jeg ville sige ja til at deltage i morgen, hvis der var et forskningsprojekt, hvor de kunne bruge mig. Jeg bliver selv rig af at kunne give andre hjælp til at forstå deres egen situation og helbred. Drivkraften er at jeg elsker at opdage og gøre noget bedre.” udtaler hun og slutter af med en opfordring:

Prøv og tænk på hvor vi havde været i dag, hvis vi ikke havde haft forskning? Vi er ikke gode nok som samfund til at sætte forskning på dagsordenen. Forskning skal være en del af behandlingen. Vi skal inddrage det i langt højere grad og afsætte ressourcer Det skal være en mulighed som patient naturligt kan spørge ind til.  Evidens skabende behandlingsprotokoller skal ikke være krymmel på lagkagen, men det skal være en del af lagkagen. ”

Skrevet af

Rasmus Hjorth

Community Manager

Forskningspanelet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *